tirsdag den 9. december 2014

9. December - Risalamande med speltkerner og skyr


Så nåede vi til d. 9 december. I dag har jeg lavet et lidt sundere alternativ, til den traditionelle risalamande. Jeg ved godt at det nærmeste er helligbrøde at ændre på den almindelige risalamande, og vi skal da også ha den almindelige herhjemme juleaften. Når alt dette så er sagt, så er denne version faktisk ikke så ringe, og drengene herhjemme spise den med stor velbehag.


Jeg tilsætter ikke hakkede smuttede mandler, da jeg syntes at speltkernerne giver noget at tygge på og granatæblekernerne også giver knas til desserten men tror også den smager godt med hakket mandler. Tilbehøret kan jo være meget andet end syltet mandariner og granatæbler. Tilbehørret kan jo være kirsebærsovs, forskellige sirupper, æblekompot kun fantasien sætter grænser.


Skyr giver en lækker syrlighed til risalamanden, som lige giver lidt friskhed men den kan jo laves på rent flødeskum, hvis man mere er til det. Håber du har lyst til at give denne alternative risalamande et forsøg, måske til en af julens sammenkomster.



Risalamande med speltkerner og skyr (6-8 personer)

Ingredienser
3 dl rå speltkerner
6 dl sødmælk
3-4 spsk. flormelis
2½ dl piskefløde
2-3 dl skyr
1 vanillestang

Fremgangsmåde
Flæk vanillestangen og skrab vanillekornene ud og gem dem til senere. Kom mælk, speltkerner og den tomme vanillestang i en gryde og bring den i kog, under omrøring. Kernerne koges ca. 20 minutter til alt mælken er opsuget i kernerne. Speltkernegrøden skal i køleskabet og køle helt ned.



Fjern nu vanillestangen fra den kolde grød, og rør grøden godt igennem. Tilsæt skyr til grøden og rør.


Piske fløden til flødeskum, tilsæt flormelis og vanillekorn til flødeskummen inden den er pisket helt stiv. Vend nu flødeskummen forsigtig i grøden. 


Smag til og tilsæt evt med flormelis, hvis den skal være sødere.


Kom risalmanden på portionsglas og kom den på køl til den skal spises.


Syltet mandariner (6 stk)

Ingredienser
6 mandariner
1½ dl vand
1½ dl sukker
1 vanillestang

Fremgangsmåde
Flæk vanillestangen og kom både vanillekorn og den tomme vanillestang i en gryde sammen med vand og sukker, og kog det op til en sirup. Skær skrællen af mandarinerne (også den hvide hinde). Kom mandarinerne i et glas eller skål og hæld den varme sirup over dem. Lad mandarinerne sylte natten over.



Andre krydderier kan tilsættes lagen, for en mere julet smag, feks. stjerneanis, kanel, nelliker og kardemomme kapsler.

Rigtig god julebag, ses imorgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar