Jeg elsker når der går farmor hygge i køkkenet. Jeg holder af at bage, sylte, lave saft og mad. Jeg er ikke fanatisk, omkring at alt maden skal være fra bunden af eller af specielle mærker, men elsker at kræse om den ved særlige lejligheder. Bager gerne brød og kager. Det kan være alt fra alm. bradepandekager til større fondant pyntet kager til livets højtider. Jeg elsker også også at være kreativ og prøver gerne nye input og ideer af.
søndag den 21. december 2014
21. December - Jødekager
Jødekager er sådan en dejlig traditionel julesmåkager, men den kan endelig være en lidt kedelig oplevelse at spise. Derfor en det en klar fordel, at tilsætte lidt revet citron til dejen, så bliver den faktisk ikke så ringe. En lille let og sprød småkage. Så er den nem at lave og det kan jo være en fordel når nu vi nærmere os jul.
Jødekager ca. 100 stk
Ingredienser
250 gram hvedemel
½ tsk bagepulver
Vanillekorn fra en ½ stang vanille
175 gram smør
1 æg
125 gram sukker
Fint revet citron fra ½-1 citron (efter lyst)
Æg til pensling
Kanel og sukker blanding
Fremgangsmåde
Bland mel og bagepulver sammen og smuldre smørret sammen med det. Bland vanillekorn sammen med sukker. Kom sukker i en skål sammen med æg og revet citron og pisk det godt sammen. Kom æggemassen sammen med melet og samle dejen. Ælt dejen til den er ensartet og del dejen i 2. Hver dejklump trilles til en tyk pølse, som pakkes ind i husholdnings film, og kommet på køl til de er faste. Skær dejrullen ud i tynde skiver og kom dem på en bageplade. Pensel småkagerne med sammenpisket æg og drys et lille nip kanelsukker på hver kage. Bages ved 200 grader. alm. ovn i 8 minutter til de er lysebrune.
Rigtig god julebag
Etiketter:
Julekalender,
Jødekager
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar