Weekenden bød på afholdelse af børnefødselsdag her i hjemmet. Temaet var minecraft, som er det helt store ved alle mine 3 drenge, så måtte jo lave lidt pynt a la minecraft. Det var ikke det helt store pynt det blev til, men det gav hygge og stemning. Jeg havde pyntet nogle bloklys, balloner, bordpynt og ikke mindst en "TNT bombe". Mad skulle der til og den stod på hjemmelavet pizza og hold da op de gik til den.
Så skule "TNT bomben" sprænges. Jeg havde kommet en cola indeni og så kom der mentos ned i colaen, hvorefter det bruser op. Desværre havde jeg kun kommet en 1/2 liter i og det gav ikke helt den ventet effekt, men ungerne elsket det.
Kage skulle der selvfølgelig også til og det skulle være en minecraftkage. Jeg havde valgt at lave en lidt mørk chokoladekage, som var børnevenlig i smagen - voksne kan også godt spise den ;) Selve opskriften på kagen er skrevet ned fra en hjemmeside engang, en rigtig klassiker. Der kan tilsættes hakket mørk chokolade, nødder, revet appelsinskal eller hvad du nu lyster.
Chokoladekage (1 stor bradepande)
Ingredienser
4 æg
600 gram sukker
5 dl mælk
300 gram smør
500 gram hvedemel
100 gram kakao
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
2 tsk natron
Fremgangsmåde
Smelt smør sammen med mælken. Pisk æg og sukker godt sammen og tilsæt mælkeblandingen. Bland mel, kakao, bagepulver, natron og salt sammen og sigt den i det våde og vend til dejen er ensartet. Kom dejen i en bagepapirbeklædt bradepande og bag i alm forvarmet ovn, 170 grader i ca. 40-45 minutter.
Jeg pyntede kagen med en farvet smørcreme, fondant pynt og flag. Minecraftmanden skulle se ud som om han bestod af pixles men kom desværre til at se mere beskidt ud. Kagen kan også pyntes med en god gang glasur.
Gud, hvor er du bare god....! Sikke fine kager og pynt, du laver. Man bliver da helt misundelig på dét overskud! Dine drenge er heldige :-)
SvarSletGode hilsner, FruGosch
Tak for rosen 😊 Du kommer dog langt med balloner og lidt papir.
Slet