torsdag den 11. december 2014

11. December - knækbrød med kanel


11. December og i dag står den på knækbrød. Disse knækbrød er med kanel i, da mine drenge elsker kanel. Knækbrødende kan sagens laves uden kanel eller måske tilsættes noget helt andet Feks chili, kommen eller lign.


Knækbrød med kanel

Ingredienser
2,5 dl lunt vand
25 gram gær
1 tsk salt
1 spsk sukker
50 gram blødt smør
325 gram rugmel
100 gram speltmel 
2-3 tsk stødt kanel

Kom det lillefinger varmt vand i en skål og rør gæret ud heri. Tilsæt salt, sukker, kanel og smør og rør. Kom mel i og ælt til dejen er smidig. Lad dejen hæve, lunt i 1 time. 


Dejen rulles tyndt ud og udstikkes i cirkler, samt et hul i midten (kan jo også bare skæres i firkanter). Kom de udstukket cirkler på et bageplade, prik med en gaffel. 


Bages i alm ovn ved 275 grader (varmluft 225 grader) i ca. 8-10 minutter, til knækbrødende er lysebrune og hårde. Knækbrødende opbevares i en lufttæt dåse. 
Rigtig god julebag, ses imorgen.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar