Jeg elsker når der går farmor hygge i køkkenet. Jeg holder af at bage, sylte, lave saft og mad. Jeg er ikke fanatisk, omkring at alt maden skal være fra bunden af eller af specielle mærker, men elsker at kræse om den ved særlige lejligheder. Bager gerne brød og kager. Det kan være alt fra alm. bradepandekager til større fondant pyntet kager til livets højtider. Jeg elsker også også at være kreativ og prøver gerne nye input og ideer af.
onsdag den 27. august 2014
Mega hindbærsnitte
Vores genbo har fødselsdag i dag og han elsker hindbærsnitter og selv om han fik hindbærsnitter, da jeg bagte dem fornylig, skulle han da ikke snydes for at få igen i dag. Det skulle ikke bare være almindelig hindbærsnitter, men en mega hindbærsnitte i bageplade størrelse. Jeg lavede 2 portioner mørdej, en til hver bund. Jeg rullede hver bund ud på meldrysset bagepapir, så det passede i størrelsen, og skar kanterne lige og rene. Det er vigtigt at være opmærksom på at bundene ikke bliver for tykke på midten. Ellers blev mega hindbærsnitten lavet på samme måde som ved almindelige hindbærsnitter, det kræver dog lidt forsigtighed når den øverste bund skal ovenpå hindbærlaget, så den ikke knækker. Jeg trak den forsigtigt hen over hindbærlaget, lidt løftet, så marmeladen ikke blev trukket af igen.
Mega hindbærsnitte (bradepande størrelse)
Ingredienser (mørdej x med 2)
300 gram hvedemel
200 gram smør
100 gram flormelis eller sukker
1 æg
Evt vanillekorn fra 1 stang vanille
Hindbærmarmelade
1 pakke flormelis
Vand
Krymmel
Fremgangsmåde
Smuldre smør og mel sammen. Kom flormelis/sukker (evt. vanillekorn) i. Samle dejen med ægget til en blød, ensartet dej. Kom den filmet dejen på køl et par timer. Nu er den klar til udrulning. En portion mørdej pr. bund. Bages i forvarmet ovn, 200 grader, alm. ovn i ca. 10 minutter - til den er lys brun. Bag en bund af gangen.
Kom hindbærmarmelade på den ene bund mens den stadig er lun og kom den anden henover bagefter. Lav glasur af en hel pakke flormelis og kom på hindbærsnitten, pynt af med krymmel med det samme. Så er der mega hindbærsnitte.
Etiketter:
Hindbærsnitter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar