Viser opslag med etiketten Cheesecake. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cheesecake. Vis alle opslag

søndag den 12. juli 2015

Cheesecake med sommersmag


Ferie tiden er endelig over os og så skal der jo feriekage med på arbejde. Hjemme ved os blev det i år cheesecake. Faktisk blev det til to forskellige, en med bastogne bund, hyldeblomstfyld og jordbær/sherrygele og en med almindelig digstive kiksebund, hyldeblomstfyld og hyldeblomstgele. Den jeg skulle ha med på arbejde, var så lille at jeg valgte at lave en halv bund af hver slags.


Jeg lavede faktisk en mere en det der er på billedet som blev indtaget sammen med mine svigerforældre men den blev uden gele og blot lidt frisk frugt, så glemte helt at tage en billede af den. Så alt i alt arbejdede jeg med nogle gedigne mænger flødeost - 1kg ialt og 1 1/2 liter fløde :) Opskriften bliver dog her blot på en og så kan du jo selv bestemme om det skal være med bastogne eller digstive bund og om der skal være gele på toppen eller ej.


Cheesecake (24 diam)

Ingredienser

Bastogne bund
300 gram bastogne kiks
100 gram smeltet smør

Eller

Digstive bund
250 gram digstive kiks
125 gram smeltet smør

Hyldeblomst fyld
400 gram flødeost
100 gram flormelis
Korn fra 1 stang vanille
Revet skal og saft fra en øko citron
1 dl hyldeblomst saft
4 blade husblas
5 dl piskefløde

Gele

Jordbærgele
2 dl jordbærsaft
0,5 dl sherry
4 blade gele

Hyldeblomstgele
2 dl hyldeblomstsaft
0,5 dl vand
4 blade husblas



Fremgangsmåde

Knus den valgte kiks og tilsæt den smeltet smør og rør rundt til smørret er opsuget. Stil springformen unden bund på serveringsfadet og kom kikseblandingen heri og mas det godt sammen, jeg bruger bunden af et glas. Stil bunden i køleskabet mens fyldet laves. Kom husblasen i koldt vand. Pisk flødeost, flormelis, vanillekorn, revet citronskal sammen. Pisk fløden til blødt flødeskum.  Smelt den opblødte husblas ved svag varme og tilsæt citronsaften og hyldeblomstsaft heri og kom det i ostemassen under piskning. Vend flødeskummet sammen med ostemassen.  Kom så massen på kiksebunden og glat den godt ud og så på køl igen nogle timer til den har sat sig. Gelen laves ved at opbløde husblasen i koldt vand. Smelt husblasen sammen med vanden ved svag varme, tilsæt nu den valgte saft. Vent med at hælde den på cheesecaken til den er kølet lidt af (stivner den, så varm den lidt op igen) hæld nu saften forsigtigt over cheesecaken og stil på køl igen til gelen stivner. Ved servering skæres der forsigtigt rundt ved springformenskant og formen tages forsigtigt af. Pyntes evt af med frugt, bær eller blomster efter lyst.


Rigtig god ferietid til jer alle ❤️



onsdag den 5. marts 2014

Cheesecake med rugbrødsbund,karamelliseret æbler og dildgele...

Jeg lavede denne cheesecake på anden dagen i Kagekampen. Jeg kan godt lide den anderledes sammensætning, som er frisk og knap så tung som en cheesecake godt kan være. Dilden er faktisk ikke så mærkelig i en sød gele, så prøv den og giv det en chance.



Cheesecake med rugbrødsbund,karamelliseret æbler og dildgele

Dildgele
Ingredienser:
2 dl sukker
2 dl vand
Lille håndfuld tørret dild
1 bundt frisk dild (fint hakket)
4 blad husblas

Fremgangsmåde:
Husblasen sættes i blød i koldt vand. Vand, sukker, tørret dild og stængler fra den friske dild koges sammen til sirup den tørret dild og stænglerne sies fra. Siruppen køles lidt af og den friske dild tilsættes. Den opblødte husblas tilsættes den lune sirup. Sættes til afkøling.

Rugbrødsbund (www.vildmedmad.dk)
Ingredienser:
2 1/2 skive mørk rugbrød
1/2 spsk neutral olie
1 spsk sukker
1 tsk vanilliesukker
25 g smør
1/2 dl hvedemel

Fremgangsmåde:
Rugbrødet hakkes fint i minihakker. Rugbrød, olie, sukker, vanilliesukker ristes sammen på pande. Køles af. Smør og hvedemel smuldres sammen og rugbrødsdrysset tilsættes. massen samles og fordeles og presses i smurt springform ca. 20 cm i diam. Bages sprød ved 200 grader i 5 min. Køles af.

Karamelliseret æbler ( egen opskrift)
Ingredienser:
3 syrlige faste æbler
4 spsk rørsukker
25 gram smør

Fremgangsmåde:
Skræl æbler og skær i tern. Steges møre i smør og sukker. Køles af.

Cheesecake fyld (inspiration fra www.arla.dk)
Ingredienser
200 g flødeost
2 past æggeblommer
50 g flormelis
1 Vanilliestang
2 dl skyr
2 past æggehvide
1 tsk fint revet cironskal
1 spsk citronsaft
6 blade husblas

Fremgangsmåde
Husblasen lægge i blød i koldt vand. Æggeblommer, flødeost, flormelis, vaniliekorn, revet citronskal piskes sammen til en tyk masse. Den opblødte husblas smeltes med citronsaft og tilsættes æggeblommemassen. Skyr vendes i. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i æggeblommemassen.

Samling af kagen
Æblerne fordeles på rugbrødsbunden. Cheesecake fyldet fordeles over og sættes på køl. Når gelen begynder at stivne fordeles den forsigtigt over cheesecaken og sættes på køl. Springformen fjernes og kagen anrettes på plade.