torsdag den 17. juli 2014

Twixkage


Der findes en del kager som er inspireret af diverse chokoladebar og idag lavede jeg en af de rigtig nemme og hurtige, nemlig twixkage. Twix består af kiksebund, karamel og mælkechokolade på toppen, en super lække smagskombination.


Twixkage (lille bradepande) 

Ingredienser
250 gram Mariekiks
100 gram smør
1 dåse kondenseret mælk
200 gram mælkechokolade

Fremgangsmåde
Kiksen knuses, ikke for groft men heller ikke helt til smuler. Smelt smørret og bland det med de knuste kiks og fordel massen i en lille bradepande, som er beklædt med bagepapir, og mas massen godt ud i formen. Hæld den kondenseret mælk udover kiksemassen, og fordel den i et jævnt lag. Bag nu kagen ved 165grader, alm. ovn i ca 30 minutter. Kagen skal ha et fint karamelbrun farve og være lækker sprød. Afkøl kagen. Smelt mælkechokoladen over svag farve eller vandbad og kom den henover den afkølet kage. Kom kagen på køl til den skal spises, hvor den skæres i mundrette bider med en skarp kniv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar