lørdag den 6. december 2014

6.December - Nødde/frugttærte


Så blev det weekendt og den 6. december og idag skal der bages nødde/frugttærte. Denne tærte er helt genial, for der kan komme det i, som man har i skabet og har lyst til. Jeg har ofte en del halvtomme poser, med forskellige nødder og tørret frugt - og så kommer jeg bare noget af det hele i tærten, som fyld. Der skal blot, være 550 gram nødder og tørret frugt ialt.


Nødde/frugttærte (1stk)

Ingredienser (mørdejsbund)
100 gram sukker
200 gram smør
300 gram hvedemel
1 æg

Ingredienser (fyld)
100 gram mandler
100 gram hasselnødder
100 gram pekannødder
100 gram tørret abrikoser - skårret i mindre stykker
50 gram jumborosiner
50 gram syltet appelsinskal
50 gram tørret tranebær

225 gram sukker
4 spsk vand
½ dl piskefløde
75 gram smør


Fremgangsmåde (mørdejsbund)
Smuldre mel sammen med smør, tilsæt sukker. Samle dejen med ægget. Ælt forsigtigt dejen til den er ens og sammenhængene - men pas på ikke at arbejede med den for længe. Pak dejen ind i film og kom den på køl i 1 time. Rul dejen ud på et meldrysset bord til den passer med tærteformen. kom forsigitgt dejen i formen og press siderne ind til formen.


Prik dejen med en gaffel. Tærten bages ved 170 grader, alm. ovn i ca. 20-25 minutter til den en gyldenbrun.

Fremgangsmåde (fyld og samling af tærten)
Kom sukker og vand i en gryde og kog det op til at det bliver en gyldenbrun karamel. Sluk for blusset og tilsær fløden og smør mens der hele tiden røres i karamellen.


Nødderne og det tørret frugt vendes nu i karamelmassen, til det er helt dækket af karamel, og hældes tilsidst i den bagte mørdejsbund. Stil tærten på køl til den skal spises. Det er en fordel at spise tærten sammen med cremefraich, som lige giver lidt syrlighed til den søde tærte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar