fredag den 5. december 2014

5. December - Kanelsaltdej


Så blev det 5. december. I dag kan det ikke spises, men det kan duftes. Jeg elsker duften af jul. De fleste kender saltdej, jeg har blot tilsat kanel, nelliker, ingefær og kardemomme. Det dufter fantastisk og er super nemt at arbejde med, ideelt børne hyggeprojekt - men husk dem lige på at det ikke kan spises, heller ikke når de er bagt, det lugter jo lidt at honningkager.


Saltdej med duften af jul

Ingredienser
2 dl fint salt
2 dl lunken vand
2 dl stødt kanel
2 dl hvedemel
1 tsk stødt nelliker
1 tsk stødt ingefær
1- 2 tsk stødt kardemomme
evt lidt olie hvis den skal være mere smidig

Fremgangsmåde
Det hele kommet sammen i en skål og æltes godt sammen, til dejen er fast og smidig. Dejen skal nu trække 1 times tid på køkkenbordet. Nu er den klar til at bruges. Der er helt op til ens fantasi, hvad man vil lave. Jeg har rullet dejen ud og derefter  trukket nogle hjerter, snefnug og lign. ud, husk at lave huller til ophæng, inden de bages. Det man laver kommes på en bageplade som bages i 2-4 timer (efter størrelse) ved 100 grader, alm ovn (ved flere plader anvendes varmluft). Det er vigtig at de ting som ligger på samme bageplade er nogenlunde lige tykke, da der ellers er forskel på, hvornår figurene er færdigbagt.


Når saldejsfigurene er færdige og afkølet, kan de pyntes med glasur, maling, glimmerlim, perler, stempler eller hvad man lige har lyst til.


Så kan de hænges op på grene - eller andre steder i stuen


kommes på pakker 


                                   -eller ligge og dufte hele julen i årets juledekorationer 



Rigtig god julebag, ses imorgen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar