Skulle lave en bryllupskage, som ikke skulle være alt for bryllupsagtig. Parrets børn skulle være med, de kom dog ikke på selve kagen men ved siden af kagen. Det var en gave til brudeparret, så jeg havde ikke så mange stikord at designe udseendet udfra. Jeg havde dog billede af børnene og viste at hun havde friet omgivet af Cocio chokoladedrik, så det skulle også med. Jeg lavede en saftig chokoladekage med hindbærmousse lavet med græsk yoghurt, så den ikke blev for tung. Det nederste lag, havde jeg anvendt en form hvor moussen danner et hjerte i midten, resten var bygget op i almindelig lag. Kagen blev tyllet på med italiensk marengs smørcreme, som startede med gul i bunden og så blev den mere og mere hvid, deropad og endte i helt hvid. Pynten er lavet af fondant, roserne og pigerne er håndmodulleret, mens solsikkerne og babyen er udstukket/form.
Ingredienser
600 gram frosne hindbær
Flormelis efter smag
1-2 vanillestænger
Saft fra 1/2 citron
4 dl græsk yoghurt 10%
1 liter piskefløde
10 blade husblas
Fremgangsmåde
Tø hindbærende op. Udblød husblassen i kold vand. Skær vanillestængerne op og skrab vanillekornende ud og mas dem sammen med lidt flormelis. Kom de tomme vanillestænger, vanillesukkeret og citronsaften op til hindbærende og kog det hele nogle minutter. Afkøl hindbærende lidt og kom det udblødte husblas i den godt lune hindbærsylt og rør til det er opløst. Passer nu hindbærende igennem en sigte for at fjerne hindbærkernerne (kan også lade dem blive). Pisk fløden til flødeskum. Når hindbær sylten er godt afkølet kommes den græske yoghurt i og røres rundt. Vend halvdelen af flødeskummet i, her behøver du ikke være så forsigtig. Vend resten af flødeskummet i og pas på ikke at slå alt luften ud af skummet. Kom hindbærmoussen i en sprøjtepose og kom den i køleskabet, hvor den skal sætter sig inden den kommes i kagen ca 4-6 timer.
Chokoladekage med kaffe (jeg x med 3 det mine kager)
Ingredienser
200 gram smør
130 gram hvedemel
200 gram sukker
100 gram hakket mørk chokolade
3 æg
60 gram kakao
1 tsk bagepulver
2 spsk mælk
2 spsk kold stærk kaffe
Fremgangsmåde
Pisk smør og sukker sammen til den er lys og luftig. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt imellem. Bland mel, kakao og bagepulver sammen og sigt den i æggeblandingen sammen med kaffe og mælken og rør dejen til den er ensartet. Kom dejen i en smurt/melet form og bag den i en forvarmet ovn ved 170 grader, alm. ovn i 1 time, pas på den ikke bliver tør.
Italiensk marengs smørcreme ( jeg x med 2 til min kage)
Ingredienser
250 gram sukker
3/4 dl vand
1 1/2 past æggehvider
75 gram flormelis
375 gram smør
Evt farve og smag efter lyst, jeg brugte appelsinblomst ekstrakt men det kunne være vanille, revet citron- eller appelsinskal.
Fremgangsmåde
Kom sukker og vand i en gryde og kog den til sirup (120grader). Pisk imens æggehviderne til let skum, kom flormelissen i og pisk til en sej marengs. Tilsæt siruppen i en tynd stråle til marengs mens den piskes i høj hastighed. Bliv ved med at piske til massen er kølet af (tager en del tid). Tilsæt nu smørret, skåret i tern, og pisk til det hele er tilsat og massen ensartet. Tilsæt tilsidst farve og smag. Så kan den tylles på kagen.
Jeg delte massen op og farvet den mindste del gul, jeg tyllede så kagen nederste del i rent gul. Næste lag skulle der lidt hvid i, så her kom jeg lidt gult smørcreme i sprøjteposen, som jeg maste flad, så der var gult i hele posen. Så åbnede jeg posen og kom forsigtig hvid smørcreme ned i midten (gult smørcreme yderst og hvid smørcreme i midten). Næste gang skulle der være mere hvid end gult så her kom jeg ganske lidt gult smørcreme yderst og igen hvid smørcreme i midten. Den sidste del af kage var kun med hvid smørcreme.
Jeg ville rigtig gerne ha vist et billede hvor kage var stillet rigtig op med den sidste del af pynten, men desværre kollapsede den midterste del af kagen, under kørslen og kagen måtte spises i en mindre køn tilstand og gæsterne se et billede taget af den inden den væltede. Øv øv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar