lørdag den 31. maj 2014

Madbrød til fødselsdagen


Så skal der holdes fødselsdag for familien. Vi skal på tur i Løveparken, så det skal gerne være lidt nem, at tage med. Jeg har bagt et lækkert italiensk brød med fyld i. Fyldet består af cherrytomater, mozzarellaost, tørret skinke og basilikum. Fyldet kan varieres efter lyst og smag.


Desværre ville brødet ikke hæve helt så meget op, som det plejer øv øv. Derfor kan man se tomaterne buler igen dejen.

Madbrød (1 stk)

Ingredienser
15 gram gær
3 dl lunken vand
1 spsk honning ( jeg brugte lidt sukker istedet)
1 spsk salt
2 spsk olie
150 gram durumhvede
275 gram hvedemel

Fyldet
Et par håndfulde cherrytomater
2 pk  mozzarellaost
2 pk tørret skinke
En stor håndfuld frisk basilikum

Fremgangsmåde
Rør gær ud i vandet. Tilsæt honning, olie, salt. Kom mel i og ælt godt (jeg brugte min røremaskine) Dej skal hæve 30 minutter. Form dejen i en rektangel, kom fyldet på. Kom dejen omkring fyldet, kom lidt vand i samlingen, som lim. Form den som en krans og vær opmærksom på at samle den godt, så fyldet ikke ryger ud. Kom kransen på bagepladen med samlingen ned af. Efterhæver i 30 minutter. Bages ved 250 grader, alm ovn i 30-35 minutter.


Så er den klar til at tage med på tur ud i det grønne. Hvordan den ser ud indeni må i vente med at se imorgen, når vi spiser den. Resten af de lækkerier vi skal ha med kommer også imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar