onsdag den 26. marts 2014

1000 sidevisninger...


Juhuu er altså lige nød til at prale lidt, for nu har der været over 1000 sidehenvisninger på bloggen. Helt fantastisk at så mange har kikket forbi farmorhygge, det varmer mit kagebager hjerte.

Eftermiddags hygge


Efterfølgeren... på hvad jeg anvendte den sidste dej til, som jeg lavede i forbindelse med horn med remoncefyld. Den anden dej kom også brøderne Prices kogebog og var en mørdej til kærnemælkshorn men nu havde jeg jo lavet horn og ville prøve noget andet... Men først lige opskriften på dejen.

Mørdej på kærnemælk

Ingredienser
500 gram hvedemel
500 gram smør
50 gram sukker
2 dl kærnemælk

Fremgangsmåde
Bland mel, sukker og smør og smuldre det sammen. Saml dej med kærnemælken og kom den på køl natten over - eller nogle timer. Så er den klar til anvendelse som kærnemælkshorn eller...

Jeg havde lige lyst til tærte, så rullede dejen ud på et meldrysset bord og kom den i min tærteform. Der er en del dej så lavede også et dej låg til tærten. Jeg havde lavet dobbelt portion af remoncefyld dagen før så det kom på tærtebunden sammen med æblebåde.


Så rullede jeg mørdejs låget over og lavede lidt lufthuller i låget, så dampen kan komme ud under
bagning. Lidt dej pynt på topper og så blev der penslet med sammenpisket æg og drysset med perlesukker og hakket mandler. Klar til bagning ved 200 grader, alm ovn i 20-25 minutter.


Men der var stadig lidt dej i overskud og det skal jo ikke gå til spilde, så inden æbletærten kom i ovnen, rullede jeg den sidste dej ud og kom den i en lille tærteform. Hvad skulle jeg nu komme heri ? I skabet fandt jeg færdigt pistaciemasse men manglede noget frugt... bom bom bom ?? I spisekammer havde jeg et glas med syltet stikkelsbær, som min kusine havde givet mig. Det passet perfekt, så drænet dem og kom dem på tærtebunden. 


Fordelte pistaciemassen henover og så et drys med hakket pistacienødder. 


Så kom begge tærter ind i den forvarmet ovn, 200 grader ved alm ovn, bages i 20-25 minutter. Så er der lidt til eftermiddagshyggen, kan klart anbefalede begge tærter. De blev serveret med cremefraice som jo altid er godt til lidt søde tærter men flødeskum eller is ville også være et hit.



Kagekampens tredje dag

Tredje dag i finaleugen på Kagekampen. I aften skal vi udfordres i disciplinere: hindbærkaviar, modellings chokolade og karamelkuppel. Se endelig med kl.18.00 på kanal 5. I går gik det jo super godt for mig, i udforingen med de hemmelige ingredienser - jeg vandt dagensudfordring. Jeg var super glad for vinde lige præcis denne udfordring, da jeg jo rigtig tit bager af det jeg nu har herhjemme til rådighed og så bliver det jo altid spændende hvad der kommer udfald det.

tirsdag den 25. marts 2014

Kagekampen igen igen :)


I aften, i Kagekampen, er udfordringen den frygtede boks med hemmelige ingredienser uhh. Imens vi venter på at klokken bliver 18.00 og Kagekampen starter, må vi nøjes med lidt billeder fra gårsdagens udsendelse ( lånt fra kanal 5 hjemmeside). Ville så gerne ha lavet en pæn chokoladekant, men tiden og modet løb fra mig - heller lidt end ingenting. Helt sikkert en dejlig kage, som må afprøves igen når der kommer danske jordbær.


mandag den 24. marts 2014

Rigtig farmor hygge - horn med remoncefyld


Disse horn er super lækre, sprøde og med smækker remoncefyld på smør, sukker og marcipan. Jeg har ikke lavet dem så store og så kan man jo med god samvittighed tage en mere. Horne er selvfølgelig serveret på farmors fad og er da bare en rigtig farmor hygge kage. Jeg fik lyst til at bage disse horn efter at ha læse i en af mine kogebøger af brøderne Price. I deres bog bringer de to opskrifter på horn og jeg lavede begge slags dej men kun den ene portion blev faktisk til horn - hvad den anden dej blev til må i vente og se imorgen.

Horn med inspiration fra brøderne Price (32stk)

Ingredienser

Dej
300 gram margarine
400 gram hvedemel
1 dl mælk
25 gram gær

Fyld
100 gram smør
100 gram sukker
100 gram marcipan

Æg til pensling
Perlesukker og hakket mandler til drys over

Fremgangsmåde
Fyld laves ved at blande smør, sukker og marcipan til den er ens artet og blød. Dejen laves ved at smelte margarine, tilsæt mælk og udrør gær heri - pas på at den ikke er for varm. Mel hældes ved lidt af gangen. Dejen samles til den er smidig og blød. Dejen deles i 4 og hver del rundes ud i en cirkel. Dejcirklen skæres ud i 8 stykker og 1 tsk fyld kommes på yderkanten af dejstykket. Dejen rulles om fyldet fra den bredeste ene til spidsen. Pensel med sammenpisket æg og drys med perlesukker og hakket mandler. Bages i en forvarmet ovn 200 grader (varmluft) i ca 15 minutter.


Kagekampens finaleuge...

Så er det i aften at Kagekampens finaleuge starter, på kanal 5, kl.18.00. Her skal vi bage en lækker kreation som dommer Marianne Valentine har lavet. Følg med og se hvordan det går.

                                                    Billede er lånt fra kanal 5 hjemmeside.

torsdag den 20. marts 2014

Pizzasnegle - dog mest til voksne


I aften var vi afsted til hygge sammen med den mellemstes klasse. Vi skulle alle ha en ret med til sammenskudsgilde og vores indslag blev disse nemme pizzasnegle. Sneglene var måske en kende mere til voksne end til ungerne, da fyldet bestod af tomatpesto, solsikkerkerner, finhakket peberfrugt, spinatblade, lufttørret skinken og mozzarellaost. Selve dejen til pizzasneglene var en dobbelt portion af alm bolledej, hvor 200 gram af hvedemelen dog blev udskiftet med en blanding af havregryn, hvedeklid og grahamsmel. Tiden var lidt knap og derfor blev det til denne lidt grovere bolledej, som er et nogenlunde alternativ til en dej med lidt mere hævetid, smag og struktur.


Smagssammensætningen er super lækker og kan sagens bruges på en alm pizzabund. Jeg er helt vild med farvespillet, smagen og så tager det altså ikke lang tid at lave. Skulle der være nogle i overskud, kan de fryses og kommes i madpakken i frossen tilstand - så er de klar til frokost. Man kan jo komme det på som køleskabet indeholder eller hvad man lige har lyst til, det behøver ikke altid være traditionelt. Dej og fyld rulles nu som en stor roulade og skæres i passende stykker - jeg fik 18 stk ud af min dobbelt portion dej. 



Så er pizzasneglene klar til at blive bagt og de skal ha 15-20 minutter ved 200 grader (varmluft) men pas på de ikke får for meget for så bliver de tørrer og trælse at spise. Vupti og så er der serveret en lækker bid og alternativ pizzasnegl.


tirsdag den 18. marts 2014

Kage til svigermors fødselsdag

Min svigermor havde fødselsdag, den anden dag og så må der kage til. I kagen skulle der blandt andet lækker cremet karamel, derfor måtte der jo koges en dåse med kondenseret mælk. Det er ikke noget nyt af man kan koge en dåse kondenseret mælk, men til dem som ikke kender til det så kommer der lige en beskrivelse.



Dulce de leche

1 dåse kondenseret mælk, kommes i en gryde med vand og koges i 4 timer - husk at dåsen skal være under vand hele tiden, så kom evt mere vand i gryden undervejs. Dåsen skal ikke åbnes inden den kommes i gryden. Når dåsen har kogt i de 4 timer skal den afkøles og så kan dåsen åbnes og den lækreste karamel kommer frem.

Dulce de leche kan bruges ren på brød eller som fyld i kage o.lign. 



Selve kagen bestod af sukkerbrødskage, opskriften er den samme som jeg tidl har blogget, dog uden æble og marcipan. Fyldet i kagen var dulce de leche med knust tørret banan og så en æblekompot. Bundene fik lidt sherry over sig inden sammenlægning og så blev hele kagen smurt op med en marscaponecreme.

Æblekompot
Jeg lavede en æblekompot af æbletern af 4 æbler, vanillekorn og stangen, lidt vand og så smagt til med revet citronskal og sukker. Æbletern koges sammen med vand, vanillekorn og stangen koges også med. Æblerne skal ikke koges helt ud, der må gerne være lidt struktur i kompotten. 



Mascaponecreme 

Ingredienser
1 bæger mascapone
5 dl piskefløde
Vanillestang eller vanillesukker
Flormelis 3-4 spsk 

Fremgangsmåde
Mascapone, fløde, vanillesukker (korn skrabet ud af vanillestangen) og flomelis piskes sammen til en cremet konsistens. Cremen smages til med mere flomelis. 




Pynten blev lidt påske inspireret med købte chokoladeæg. Kagen bliver bedst når den laves kagen før den skal spises men vent så med pynten. Det er en lidt tung kage og vil man gerne ha en letter kage kan der evt komme lidt frisk frugt i kagen Feks mango, banan, jordbær, hindbær eller blåbær. Alt efter smag og behag.



mandag den 10. marts 2014

Oplevelser...

Da jeg var afsted på tur til København, var jyden rigtig ude for at opleve noget. Var en tur rundt i Tovehallerne og her er en hel fantastisk stemning og alt hvad hjertet begær, dog blev hun lidt jydenærrig.



Jeg var dog forbi en bod med fransk nougat og købe lidt forskelligt med hjem. Det smager helt fantastisk dog kun i små doser, men så holder det også lidt længer eller det burde det men vupti... så har ungerne spist det meste. Syntes at det ser vildt lækkert ud med alle mandlerne - fantastisk struktur. Ellers fik jeg ikke købt noget med hjem denne gang men masser af oplevelser med hjem i bagagen.


Bread pudding - endnu en reste kage...



Skulle du, af uvisse årsager, have rester af kage tilbage, er det altid godt at kunne forny resterne til en ny lækker kage. Så da jeg nu havde rester af barokkagen i fryseren så måtte jeg finde på noget. Barokkagen er smækfuld af tørret frugt og nødder som engelsk frugtkage og så var det jo oplagt at lave en bread pudding.

Ingredienser
Kage rester
Kanelsukker

Kogt creme
Ingredienser
5 dl mælk
4 spsk sukker
2 æg

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader, alm ovn. Smør fadet og fordel kageresterne heri med kanelsukker imellem lagene. Varm mælken op til koge punktet. Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt æggene til mælken under konstant omrøring. Varm massen forsigtigt op under omrøring til den tykner. Hæld cremen over kageresterne og lad den trække lidt. Bag kagen i 20-30 minutter. Spises gerne lun.


søndag den 9. marts 2014

Sukkerbrødskage, ummm dejligt



Inspireret af farverne i den fine buket jeg fik i fredags, da jeg var over og besøge Marianne Valentine, har jeg i dag bagt en lækker, saftig sukkerbrødskage med marcipan, æble og blåbær. Det er en dejlig nem kage som kan varieres efter smag og hvad man har. Her har æbleternene og blåbærene givet den lidt fugtighed, som gør den super saftig. Jeg har serveret den med bunden opad for at få farvespillet fra blåbærene og så pyntet lidt med tørret blåbær. Til kagen fik vi cremefraice som giver en dejlig synlighed.



Sukkerbrødskage med revet marcipan, æbletern og friske blåbær

Ingredienser
225 gram
3 æg
1 tsk vanillesukker
50 gram smør
1 dl mælk
100 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
1 nip salt
3 æbler i små tern
75 gram revet marcipan
2 håndfulde friske blåbær 

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 grader, alm. ovn.
Sukker, æg og vanillesukker piskes til luftig masse. Smører smeltes, mælken tilsættes og det røres i æggemassen sammen med marcipanen. Mel, bagepulver og salt blandes og vendes i æggemassen sammen æbletern og blåbær. Dejen hældes i en smurt springform (26 cm) og bages i 25-35 min.



lørdag den 8. marts 2014

København tur retur ...




Retur til Jylland efter en lang og inspirerede dag i København, med besøg hos Marianne Valentines konditori, Sweet Valentine. Hos Marianne dele jeg smagsprøver ud på min barokkage, som jeg bagte i Kagekampens ugefinale. Rigtig mange var henne og smage, få en opskrift og et visitkort, rigtig hyggeligt. 

Til dem som har lyst til at afprøve opskriften, kommer opskriften selvfølgelig også her. Bryder man sig ikke om den knasende fornemmelse som de tørret figner giver, udskifter man dem bare efter lyst til andet tørret frugt, Feks tørret tranebær, kirsebær eller bare mere af det andet tørret frugt. Det er en velsmagende kage som er lidt tung og konfektagtig uden at blive for meget. Kan helt klart anbefalede at prøve den af der hjemme.





Barok frugtkage

Ingredienser:
400 g smør
400 g fast honning
6 æg
400 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g rosiner
100 g tørret figner
100 g dadler
100 g hasselnødder
100 g syltet appelsinskal
5 spsk sherry

Fremgangsmåde:
Frugt og nødder hakkes mellem fint og sherryen hældes over. Smør og honning
røres sammen og æggene tilsættes enkeltvis. Bland mel og bagepulver og det
sigtes i massen som vendes til den er ensartet. Frugten/ nødder røres i dejen.
Dejen hældes i bradepande og bages 15 min ved 190 grader (varmluft) Køles af.

Rom smørcreme

Ingredienser:
400 g blødt smør
350 g flomelis
4 past æggeblommer
2 - 3 spsk rom

Fremgangsmåde:
Alle dele piskes sammen.

Sammenlægning af kagen
Kagen lægges sammen med smørcremen i mellem lagene og kan evt smøres op med det sidste smørcreme. 
Kagen skæres i passende stykker på ca 5x5 cm og pyntes med fondant, marcipan, hakket nødder eller hvad man nu har lyst til.

Tusinde tak til Marianne Valentine, for en dejlig oplevelse, champagne, kage og de smukke blomster.





torsdag den 6. marts 2014

Ugevinder af Kagekampen, jubii :)


Sidste udsendelse med mig i Kagekampen, i hvertfald i denne omgang, da jeg gik videre til finalen, JUBII. I finalen møder jeg de andre ugevinder. Kik endelig med når finalen starter, mandag i uge 13 på kanal 5 kl.18. Det var super fedt at gå videre til finalen, især fordi de andre uge deltager var vildt gode, så er godt tilfreds. Mine kage måtte da godt ha været noget skarpere men de var til gengæld kreative og med en rød tråd i både pynt, smag og tema.


Billede er lånt fra kanal 5 hjemmeside

Som uge vinder er jeg blevet inviteret over til dommer Marianne Valentines konditori, som ligger i Tovehallerne Kbh. Jeg vil fredag 7/3-14 imellem kl.17-18 uddele smagsprøver på min barok vinderkage. Så er du i området så kik endelig fordi til kage og en snak.
Jeg har ikke været i København siden teenageårene, så jeg glæder mig vildt meget til at skal over til Tovehallerne og få en på opleveren og blive inspireret. Jeg vil prøve at få taget lidt billeder derover, så jeg kan lavet et indlæg om mine oplevelser derfra.

onsdag den 5. marts 2014

Lidt reklame for farmorhygge...




Endelig kom mine visitkort. Så jeg kan jeg rigtig reklamere for bloggen. Syntes selv de er blevet rigtig fine og jeg glæder mig til af dele dem rundt på må og få. Jeg er rigtig glad for mit nye slogan, som er kommet på kortene " En blog med stemning" Jeg håber at det er sådan et indtryk bloggen giver jer kære læser. Her er plads til alle og man behøver ikke være en ørn i køkkenet, bare man har lysten til at kaste sig ud i det. Super glad for alle dem der læser med og håber på mange flere kommer til. Der har været over 625 sidevisninger og det er jo helt vildt at så mange har været herinde og kikke. Smid endelig en kommentar til mig, vil gerne høre jeres erfaringer med mine opskrifter.


Cheesecake med rugbrødsbund,karamelliseret æbler og dildgele...

Jeg lavede denne cheesecake på anden dagen i Kagekampen. Jeg kan godt lide den anderledes sammensætning, som er frisk og knap så tung som en cheesecake godt kan være. Dilden er faktisk ikke så mærkelig i en sød gele, så prøv den og giv det en chance.



Cheesecake med rugbrødsbund,karamelliseret æbler og dildgele

Dildgele
Ingredienser:
2 dl sukker
2 dl vand
Lille håndfuld tørret dild
1 bundt frisk dild (fint hakket)
4 blad husblas

Fremgangsmåde:
Husblasen sættes i blød i koldt vand. Vand, sukker, tørret dild og stængler fra den friske dild koges sammen til sirup den tørret dild og stænglerne sies fra. Siruppen køles lidt af og den friske dild tilsættes. Den opblødte husblas tilsættes den lune sirup. Sættes til afkøling.

Rugbrødsbund (www.vildmedmad.dk)
Ingredienser:
2 1/2 skive mørk rugbrød
1/2 spsk neutral olie
1 spsk sukker
1 tsk vanilliesukker
25 g smør
1/2 dl hvedemel

Fremgangsmåde:
Rugbrødet hakkes fint i minihakker. Rugbrød, olie, sukker, vanilliesukker ristes sammen på pande. Køles af. Smør og hvedemel smuldres sammen og rugbrødsdrysset tilsættes. massen samles og fordeles og presses i smurt springform ca. 20 cm i diam. Bages sprød ved 200 grader i 5 min. Køles af.

Karamelliseret æbler ( egen opskrift)
Ingredienser:
3 syrlige faste æbler
4 spsk rørsukker
25 gram smør

Fremgangsmåde:
Skræl æbler og skær i tern. Steges møre i smør og sukker. Køles af.

Cheesecake fyld (inspiration fra www.arla.dk)
Ingredienser
200 g flødeost
2 past æggeblommer
50 g flormelis
1 Vanilliestang
2 dl skyr
2 past æggehvide
1 tsk fint revet cironskal
1 spsk citronsaft
6 blade husblas

Fremgangsmåde
Husblasen lægge i blød i koldt vand. Æggeblommer, flødeost, flormelis, vaniliekorn, revet citronskal piskes sammen til en tyk masse. Den opblødte husblas smeltes med citronsaft og tilsættes æggeblommemassen. Skyr vendes i. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i æggeblommemassen.

Samling af kagen
Æblerne fordeles på rugbrødsbunden. Cheesecake fyldet fordeles over og sættes på køl. Når gelen begynder at stivne fordeles den forsigtigt over cheesecaken og sættes på køl. Springformen fjernes og kagen anrettes på plade.

søndag den 2. marts 2014

Kagekampen

Så er det imorgen kl.18 på kanal 5, at den første udsendelse, hvor jeg er med i, ruller over skærmen. Så er der ikke andet for at følge med resten af ugen, for at se hvor langt jeg kommer. Jeg har desværre selv aftenvagt, så må optage og se det når jeg kommer hjem. Det bliver vildt spændende uhh.


Lånt billede fra kanal 5 hjemmeside.

Fastelavn er mit navn ....



Så nåede vi frem til fastelavn og så må der jo bages fastelavnsboller. Jeg har ikke fundet det helt rette opskrift op dette i nu, så bruger den fra Amo bagebog nr 2 og har rettet lidt på mængden af kardemomme. Min kogt creme, til at komme ind i bollerne, ville ikke rigtig lykkes, da den blev for varm. Creme blev derfor blandet med lidt revet marcipan og så gik det alligevel.



Jeg kan godt lide at lave kostumer til min børn, men desværre er de ikke så vilde med at blive taget billeder af, så har kun fået billede af den stores popcorn udklædning.


lørdag den 1. marts 2014

Kransekagetoppe




Jeg har været ude og købe et nyt lager af amarenakirsebær idag. Jeg elsker disse super aromatiske og søde syltet kirsebær. Amarenakirsebær findes i flere prisklasser og de billige er rigtig gode, så kan alle også være med på en gang forkælelse. Jeg ved godt at jeg tidligere har postet opskriften på kransekagetoppe (med lime og frysetørret blåbær) men gør det lige igen. Disse kransekagetoppe, er en anden variation, som smager helt anderledes.

Kransekagetoppe med amarenakirsebær

Ingredienser
250 gram marcipan
100 gram flormelis
1/2 - 1 past æggehvide
20-25 amarenakirsebær

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 210 grader, alm ovn.
Findel marcipanen og rør den sammen med æggehvide og flormelis til en ensartet masse. Konsistensen kan justeres med mængden af æggehvide, den skal kunne sprøjtes ud, men må heller ikke blive for lind. Kransekage massen puttet op i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjtes på bageplade, der bliver ca. 25 stk alt efter størrelse. Amarenakirsebærene drænet og tørres med køkkenrulle, da siruppen fra dem ellers løber udover kransekagetoppene, der sættes et bær i hver kransekagetop. Bages i 8-10 minutter, men pas på de ikke bliver for mørke i bunden.