søndag den 11. maj 2014

Mors dag - nu med smørrebrødslagkage



I anledningen af mors dag var mine søstre og jeg over ved min mor som en suprice. Jeg havde derfor lavet smørrebrødslagkage, som vi skulle ha til frokost. Jeg syntes selv det er et festligt indslag og meget anvendeligt til fødselsdage og lignende. Dette er dog min første af slagsen og blev vildt god, så det bliver ikke den sidste. Hvad man putter i af fyld er jo op til en selv, jeg kom skiftevis hjemmelavet æggesalat og hjemmelavet tunsalat i. Smurte siderne og toppen med mayonnaise rørt med cremefraice. Hakket dild på siderne og rejer på toppen. Pyntet af med roser af røget laks, citron- og agurkskiver. Kan du lide noget helt andet så kommer du bare det i istedetfor.

Smørrebrøds bunde

Ingredienser
50 gram gær
6 dl mælk
3 spsk smør, olie eller flydende margarine
1 spsk salt
2 tsk sukker
900 gram hvedemel

Lun mælk og fedtstof til det er lillefinger varm, smuldre gær heri. Tilsæt salt, sukker og hvedemel. Ælt dejen ( jeg brugte min røremaskine) til den er lækker og smidig. Lad dejen hæve tildækket i 40 minutter. Slå dejen ned igen og form den til et fladt brød - kom den i en smurt springform (26 diameter) prik dejen med en gaffel. Lad den efterhæver i 40 minutter under viskestykke. Kom brødet i en forvarmet ovn (250 grader) og bag den i 10 minutter - sluk nu ovnen og bag videre på eftervarme i 20 minutter. Tag brødet ud og køl af. Når den er afkølet kan den flækkes i bunde og lægges sammen med fyld. Jeg lage den sammen i min kagering.







Rigtig god fornøjelse med bagning - kan helt klart anbefaledes. Hvad jeg ellers fik bagt til mors dag kommer imorgen :)

1 kommentar:

  1. LÆKKERT!! :) Har du forsøgt at bage bundene og derefter fryse dem for senere at samle lagkagen?

    SvarSlet