onsdag den 7. maj 2014

Müslibar.. Lidt et eksperiment

Så skulle jeg forsøge mig med at lave müslibar, som jeg selv og ungerne kan ha med på arbejde og i skole. Det er jo ikke det store projekt men jeg endte alligevel med at kombinere forskellige opskrifter og tror faktisk at det gjorde det lidt mere kompliceret. Jeg vælger alligevel at beskrive hvordan jeg gjorde og min portion er ret stor så den kan sagens halveres.



Müslibar med honning 

Ingredienser
12 dl havregryn
3-4 dl mandler, hasselnødder og pistacienødder.
3 dl græskarkerner, sesamfrø, hørfrø og solsikkerkerner
3 dl tørret frugt ( abrikoser, dadler og jumborosiner)
3,5 dl flydende honning
1 dl mørk sirup
1 dl smeltet smør




Fremgangsmåde
Hak nødderne groft og rist af på pande sammen med kernerne. Vend herefter nødder og kerner sammen med havregrynene. Hak frugt og kom det med i. Bland det tørre sammen med honning, sirup og smeltet smør. Kom blandingen i en bradepande, beklædt med bagepapir, fordel det i et ensartet lag og pres det sammen. Kom bradepanden i forvarmet ovn, 150 grader, alm. ovn, i ca 30 minutter. Køl myslipladen af og vend den ud på skærebræt. Skær myslibar ud i ønsket størrelser. Opbevar dem lufttæt og tørt. Holdbar i ca 1 uge.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar