onsdag den 10. september 2014

Sponsorkager og cupcake dommer


I lørdags var der sponsordag ned i vores børnehave, så kan man komme ned og deltage i forskellige aktiviteter og de penge som der bliver tjent den dag, går til lidt ekstra legetøj eller lign. til børnehavens børn. Jeg var i den anledning blevet spurt om jeg ville bage en sponsorkage samt være "dommer" i cupcake pyntning, og det ville jeg da gerne. Jeg besluttede mig for at lave et "cupcake billede" på den måde så det flot ud i sin helhed men når så der blev købt en kage, så fik den enkelte en fin kage med sig, som var individuelt pyntet. Jeg bagte en stor portion blåbærmuffin som så blev pyntet med smørcreme smagt til med revet citronskal og lidt appelsinblomstekstrat.


Jeg bagte dobbelt portion og nogle blev bagt i lidt store papforme og resten i almindelig papirsforme. Bager man blot i almindelig papirsforme som bliver der altså en hel del kager ud af bare en portion.
Jeg har brugt opskriften fra Amo bagebog nr. 2 og det er altså en super grunddej også, hvor du blot tilsætter det du har lyst til.


Blåbærmuffins (ca.30-40 alm. muffins) jeg lavede dobbelt portion.

Ingredienser
300 gram sukker
250 gram hvedemel
50 gram smør
3 æg
2 dl mælk
3 tsk bagepulver
Vanillekorn fra 1 stang vanille eller 1 tsk vanillesukker
250 gram blåbær ( eller hvormange man nu vil ha i)

Fremgangsmåde
Pisk æg, sukker og vanillekorn sammen til den er luftig. Bland mel, bagepulver sammen og vend de i æggemassen. Kog mælken og smør op og kom den forsigtig i dejen og vend til den er ensartet. Kom dejen i  muffinsformene ca. halv fyldt. Kom nu blåbær hver form med dej (vend evt blåbærene i lidt mel inden, så falder de ikke så nemt til bunden i dejen). Bages ved alm. ovn 200 grader (varmluft 180 grader) i 15-20 minutter alt efter størrelse. Når de er afkølet kan de spises som de er eller pyntes videre med frosting.

Resten at kagerne pyntede jeg med cheesecreme frosting og lidt pynt jeg havde i overskud og tog med til min søsters fødselsdag. Dem skal i da heller ikke snydes for at se.


Hvad var det nu med det der "dommer" i cupcake pyntning. Jo det var sådan at børnene kunne tilmelde sig cupcake pyntning til sponsordag. De fik udleveret ens kager og så skulle de ellers bare pynte kagerne med deres medbragte pynt. Jeg skal ellers lige sige at der blev givet los med den fineste krymmel, små blomster og pink flamingoer. Helt klar ikke et nemt valg at finde en vinder :) men så måtte der jo vælges efter kagen med mest pynt. Jeg fik også taget et billede af de fine kager så de fik pyntet. Vinderen blev kagen som stå nr. 2 til venstre :)


tirsdag den 9. september 2014

Fødselsdagskage med elefant på toppen


Den anden dag,blev jeg spurt lidt sent om aften, om jeg kunne hjælpe med en kage til dagen efter, til hans svigermors fødselsdag, da hun blev 80 år. Jeg havde i forvejen lovet at lave nogle sponsor cupcakes til børnehaven, så var lidt tidspresset, men syntes jo også det var lidt synd for svigermoren hvis hun ikke skulle ha en kage, så sagde ja til at lave den. Jeg måtte selv bestemme hvilken kage det
skulle være, det eneste var at der skulle være en elefant på kagen, da fødselaren samler på elefanter.
Jeg bestemte mig for at bage en super lækre gulerod/squashskage og så tilsætte rosiner, tranebær, solsikkerkerner og græskarkerner til dejen. Den smager dejligt og er rigtig lækker fugtig og svampet. Jeg bagte to stk mellem bradepander kage, som jeg både lage sammen og pyntede med cheesecreme frosting smagt til med revet citron. Opskriften ligger alleredde på bloggen, men her kommer den igen med de ændringer jeg lavede til denne kage


Gulerod/squashkage (lille bradepande) (jeg lavede 2 til kagen)

Ingredienser
2 1/2 dl olie (smagsneutral)
200 gram sukker
200 gram farin
4 æg
400 gram hvedemel
1/2 tdl salt
1 spsk bagepulver
1 spsk natron
1 tsk kanel ( kan undlades)
2 1/2 dl rosiner og tranebær (kan undlades)
2 dl solsikkerkerner og græskarkerner
1 dl hakket valnødder (dem tilsatte jeg ikke denne gang)
1 liter revet gulerødder og squash, ca halvt af hvert

Cheesecreme frosting (jeg brugte 1 portion til fyld og 11/2 til at pynte med)
200 gram neutral flødeost
500 gram flormelis
Revet citronskal fra 1 øko citron
250 gram smør

Fremgangsmåde
Olie, sukker og farin piskes godt sammen og æg tilsættes et af gangen. De tørre ting blandes sammen og tilsættes. Kom rosiner, valnøddekerner, solsikkerkerner og det revet grønt i og rør dejen godt sammen. Kom dejen i en beklædt bradepande og bages i forvarmet ovn, 180 grader, alm ovn i 1 time. Kagen afkøles inden toppingen kommes på.

Cheesecreme frosting laves ved af røre alle ingredienserne godt sammen, kommes oven på kagen og pynt efter lyst med hakket valnødder og revet citronskal. Kagen skal opbevares på køl men holder sig god et par dage.


Jeg syntes selv det blev en fin kage, trods tidspresset, måske lidt for lyserød til en dame på 80 år, men skidt har alle ikke brug for at være lidt prinsesse engang imellem.



onsdag den 3. september 2014

Rødbedepandekager med havregryn


Har meldt mig til en hyggelig bagedyst på facebook, hvor den første udfordring lød på pandekager og så havde vi fra om morgen til midnat, at finde på og kreere i. Jeg kom dog relativ hurtigt på hvordan mine  pandekager skulle være og hvilke tilbehør der skulle være. Da dommerne jo ikke kan smagt måtte den jo ha fuld skue på det kreative og udseende.



På den første dag i efteråret måtte det være efterårspandekager der skulle bages. Det blev til disse små buttede pandekager med revet rødbede og havregryn. En lidt anderledes pandekage med den lidt jordagtig smag pga rødbeden, men på den helt rigtige måde. For at give lidt sødme havde jeg kogt en æblekompot med vanille i, som stadig har lidt struktur. Jeg havde desuden kogt en hyldebærsirup som suppede æblekompotten perfekt. Kom knas til anretningen, havde jeg hentet friske hasselnødder og kommet på, som sammen med lidt frisk æble var prikket over i.  Det blev en super lækker efterårdessert, hvor efteråret både er i smagen men også farverne.




Rødbedepandekager med havregryn (13 stk)

Ingredienser
1 æg
2 dl mælk
25 gram smeltet smør
Vanillekorn fra 1 stang vanille
1 spsk sukker
1 tsk bagepulver
1 knips salt
150 gram hvedemel
25 gram havregryn
50 gram revet rå rødbede
- smør til stegning

Fremgangsmåde
Det hele undtagen rødbeden piskes sammen. Tilsæt nu rødbeden og rør rundt.
Varm panden op og kom smør på. Steg nu pandekagerne over jævnvarme. Vendes undervejs :)



Æblekompot

Ingredienser
2 æbler
1/2 dl vand
Den tomme vanillestang fra pandekagerne
1-2 spsk sukker efter smag og æblesort

Fremgangsmåde
Skræl æblerne og skær i mellemstore tern. Kommes i gryden sammen med vand og den tomme vanillestang. Koges ved svag varme til den er kogt lidt ud. Tilsæt nu sukkeret og smag til.



Hyldebærsirup

Ingredienser
2 dl Hyldebærsaft (hjemmelavet eller købt)
1 dl sukker

Fremgangsmåde
Kom saft og sukker i en lille gryde og kog det sammen til sukkeret er smeltet og siruppen er tyknet lidt.


mandag den 1. september 2014

Dobbelt fødselsdag

Den store af ungerne havde fødselsdag i sommerferien og derfor blev klassefødselsdagen udskudt. Fødselsdagen blev slået sammen med en af pigerne fra klassen og derfor skulle kagen være pyntet så den passede til dem begge. Det skulle ikke være en vild og voldsom kage, men blot den sædvanlige almindelige chokoladekage, pyntet med glasur og lidt fondant pynt.



Målet er lavet af royal iceing (flormelis og past. æggehvide) lavet i 3 del, som efter det var tørret helt op, blev sat sammen med lidt royal iceing og hold på plads til det var tørret op.


Her kan man godt se at siderne er limet fast med royal iceing men det bliver ikke tydeligt at se og målet var ret stabilt, så fik ikke brug for det ekstra jeg havde lavet, for en sikkerhed skyld.  


Chokoladekage (bradepande)

Ingredienser
4 æg
600 gram sukker
5 dl mælk
300 gram smør
500 gram hvedemel
100 gram kakao
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
2 tsk natron

Fremgangsmåde
Smelt smør sammen med mælken. Pisk æg og sukker godt sammen og tilsæt mælkeblandingen. Bland mel, kakao, bagepulver, natron og salt sammen og sigt den i det våde og vend til dejen er ensartet. Kom dejen i en bagepapirbeklædt bradepande og bag i alm forvarmet ovn, 170 grader i ca. 40-45 minutter. 



Tobias elsker sin computer og derfor skulle den med og de runde sølvfarvet skulle forstille Cd'er som altid ligger og fylder herhjemme. Nina elsker fodbold og derfor skulle hun da ha både mål og fodbold.



Menuen stod på burger med hjemmelavet burgerboller. Jeg fik dog ikke helt læst opskriften rigtigt og missede det sidste punkt, hvor der stod at bollerne skulle mases flade og efterhæve igen for tredje gang, derfor blev mine knap så store men stadig super gode.


Opskriften stammer fra Claus Meyers bagebog, som helt klart kan anbefales at købe. Jeg puttede dog lidt fuldkornshvedemel i halvdelen og den dej var lidt mere klisteret og krævet lidt mere hvedemel at blive pudret med efter dejen var del. Jeg lavet 4 dobbelt portion men her kommer opskriften på ca 16 boller og jeg har medtaget den sidste hævning, som jeg selv glemte at gøre.

Burgerboller (16 stk)

Ingredienser
5 dl håndvarmt vand
25 gram gær
900 gram hvedemel
75 gram sukker
1 spsk salt
75 gram blødt smør
Sesamfrø

Fremgangsmåde
Rør gær ud i vandet, tilsæt de tørre ingredienser og alt det sammen. Tilsæt smørret og ælt nu i ca 8 minutter i dejen er lækker og smidig. Dejen skal nu hæve tildækket 1 timet. Slå dejen ned og del den i 16 stykker. Form nu til boller og dyppes i sesamfrø inden de kommes på bagepladen (8 boller pr plade). Bollerne efterhæver nu i 30 minutter. Nu skal bollerne trykkes flade til passende størrelse. Bollerne skal nu efterhæve igen i ca. 1 time. Bollerne bages i forvarmet ovn, ved 220 grader, alm. ovn (200 grader, varmluft) i 14 minutter.


Burgerne kan nu fyldes efter lyst med salat, agurk, tomat, løg, syltet agurker, bøf og diverse dressinger. Børnene fik selvfølgelig almindelig pomfritter til, så gulerodsstavende lå der kun for min skyld. Skal lige hilse og sige burgerne var en stor succes, så kan godt anbefales.


onsdag den 27. august 2014

Mega hindbærsnitte


Vores genbo har fødselsdag i dag og han elsker hindbærsnitter og selv om han fik hindbærsnitter, da jeg bagte dem fornylig, skulle han da ikke snydes for at få igen i dag. Det skulle ikke bare være almindelig hindbærsnitter, men en mega hindbærsnitte i bageplade størrelse. Jeg lavede 2 portioner mørdej, en til hver bund. Jeg rullede hver bund ud på meldrysset bagepapir, så det passede i størrelsen, og skar kanterne lige og rene. Det er vigtigt at være opmærksom på at bundene ikke bliver for tykke på midten. Ellers blev mega hindbærsnitten lavet på samme måde som ved almindelige hindbærsnitter, det kræver dog lidt forsigtighed når den øverste bund skal ovenpå hindbærlaget, så den ikke knækker. Jeg trak den forsigtigt hen over hindbærlaget, lidt løftet, så marmeladen ikke blev trukket af igen.

Mega hindbærsnitte (bradepande størrelse)

Ingredienser (mørdej x med 2)

300 gram hvedemel
200 gram smør
100 gram flormelis eller sukker
1 æg
Evt vanillekorn fra 1 stang vanille

Hindbærmarmelade
1 pakke flormelis
Vand
Krymmel

Fremgangsmåde

Smuldre smør og mel sammen. Kom flormelis/sukker (evt. vanillekorn) i. Samle dejen med ægget til en blød, ensartet dej. Kom den filmet dejen på køl et par timer. Nu er den klar til udrulning. En portion mørdej pr. bund. Bages i forvarmet ovn, 200 grader, alm. ovn i ca. 10 minutter - til den er lys brun. Bag en bund af gangen.


Kom hindbærmarmelade på den ene bund mens den stadig er lun og kom den anden henover bagefter.  Lav glasur af en hel pakke flormelis og kom på hindbærsnitten, pynt af med krymmel med det samme. Så er der mega hindbærsnitte.


lørdag den 23. august 2014

Brunsviger til en trængene genbo


Vores genbo havde brug for lidt god energi kage, efter en lidt presset periode. "Hvad vil du ha ??" "BRUNSVIGER !!". Så måtte jeg jo bage en omgang brunsviger og det er jo heller ikke så ringe. Der findes en del forskellige opskrifter på brunsviger og ikke mindst på toppingen. Der kan komme kagecreme i sukkerfyldet på toppen og det smager dejligt, men det havde jeg ikke, men til gengæld havde jeg en rest marcipan, som jeg kom i sukkerfyldet - a la Claus Meyers opskrift.

Brunsviger (En stor bradepande)

Ingredienser (dej)
500 gram hvedemel
50 gram blødt smør
50 gram sukker
50 gram gær
3 dl mælk
1/2 tsk salt

Ingredienser (fyld)
250 gram brun farin
250 gram smør
150 gram marcipan
1/2 dl mørk sirup

Fremgangsmåde
Lun mælken, til den er lillefinger varm, rør gær herud i. Kom salt, sukker og blødt smør i mælkeblandingen og til sidst mel. Ælt dejen godt, den er ret blød. Drys lidt mel over inden den hæver lunt i 30 minutter. Rør nu fyldet sammen til en ensartet masse. Rul dejen ud, på et meldrysset stykke bagepapir, så det passer til bradepanden. Kom bagepapir med dej over i bradepanden og fordel fyldet ovenpå i et jævnt lag. Efterhæv nu den ubagte kage i minimum 30 minutter. Inden brunsvigeren bages kan der evt laves små fordybninger i dejen med fingerne, som fyldet samles lidt i. Bag brunsvigeren i forvarmet ovn, 175 grader, alm. ovn i 25 minutter.


fredag den 22. august 2014

Hindbærsnitter som bestikkelse


Jeg havde brug for lidt hjælp til min bil og så var der jo ikke andet for ens at bage nogle hindbærsnitter, som bestikkelse. Mørdejen til hindbærsnitterne er den samme, som til pæretærten med karamel, men skriver den lige igen. Min mindste søn hjalp med at pynte med krymmel, et rigtig hygge projekt.

Hindbærsnitter

Ingredienser (mørdej)

300 gram hvedemel
200 gram smør
100 gram flormelis
1 vanillestang
1 æg

Ingredienser (fyld samt glasur)

1 glas hindbærmarmelade (jeg brugte hjemmelavet som var ekstra tykt)
Ca. 700 gram flormelis
Vand
Pynt (krymmel, frysetørret hindbær)

Fremgangsmåde
Smuldre mel og smør sammen. Skrab vanillekornende ud af vanillestangen og bland med flormelissen og kom det sammen med mel/smør blandingen. Samle dejen med ægget til den er blød og ensartig. Film dejen og kom den i køleskabet 1/2-1 time. Jeg deler dejen i 4 og ruller hver del ud på et meldrysset bagepapir, til en rektangel. Skær kanterne lige/rene og del til sidst dejen i 2 på langs (det bliver til top og bund på hindbærsnitten). På billede er brugt ekstra dej og derfor lavet 4 baner.


Kom evt dejen på køl igen, eller bag den med det samme. Prik dejen med en gaffel inden den bages ved 200 grader, alm. ovn i 7-10 minutter, til den er lysbrun.


Mens bundene stadig er lune kommes hindbærmarmeladen på. Jeg kommer kun marmelade på det der bliver bunden af hindbærsnitten, da min marmelade er ret tyk og derfor kan komme på i et tyk lag, unden at løbe ud, men kom evt på begge sider som skal ligges sammen.


Rør nu en god tyk glasur af flormelis og vand. Kom glasuren på stængerne (de må godt være lune) og fordel det ud til kanden. Drys pynten på inden glasuren tørre. Lad nu glasuren tørre helt inden snitterne skæres i passende størrelser (jeg skære lidt store og lidt små).



Så er der hindbærsnitter til alle mand. Det er en rigtig klassiker, som de fleste godt kan lide.