Hos os fejres en fødselsdag af mange omgange, så i dag stod den på kage og frugt med i Simons special klasse. Jeg syntes det skulle være noget andet end minecraft og når man er 7 år er sørøver da lige det rette. Jeg var blevet inspireret på nettet, til at kaste mig ud i lidt vandmelon udskæring, som selvfølgelig skulle være et piratskib.
Det er lidt som når man til halloween skære græskarhoveder. Først skal der skæres lidt af bunden, så skibet står fast. Så skal toppen skæres til, og toppen deles i to, som anvendes til sejl.
Vandmelonkødet tog jeg ud med mit lille kuglejern og gemte til senere. Det sidste vandmelonkød skrabet jeg ud med en ske.
Så kom der kanonhuller i siden og et hul foran, som jeg skar ud med en lille kniv. Bagefter kom jeg udskåret gulerodsstykker i hullerne. Jeg brugte grillspyd til at sætte sejlene fast med og så kom jeg frugt i igen.
Til sidst kom der et dødninghoved og lidt legoduplo mænd på til pynt. Skibet kom så i fad, ud og sejle i det store frugthav.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar