Jeg elsker når der går farmor hygge i køkkenet. Jeg holder af at bage, sylte, lave saft og mad. Jeg er ikke fanatisk, omkring at alt maden skal være fra bunden af eller af specielle mærker, men elsker at kræse om den ved særlige lejligheder. Bager gerne brød og kager. Det kan være alt fra alm. bradepandekager til større fondant pyntet kager til livets højtider. Jeg elsker også også at være kreativ og prøver gerne nye input og ideer af.
tirsdag den 17. juni 2014
Citronsandkage med timian
Jeg skulle lave en kage til et sølvbryllup, hvor manden ikke er så meget til kage og hustruen mest er til det syrlige, så valget faldt på en kage med citron. Jeg kikkede mine elsket bagebøger igennem og i "Kage dage" fra the hummingbird bakey, fandt jeg en super opskrift at tage udgangspunkt i.
Citronsandkage med timian
Ingredienser
Dej:
200 gram blødt smør
200 gram sukker
2 økologiske citroner, revet skal (gem saften til siruppen)
2 spsk timian evt citrontimian
Vanillekorn fra 1 vanillestang
3 æg
2 spsk cremefraice
200 gram hvedemel
1/4 tsk salt
1 1/2 tsk bagepulver
Sirup:
50 gram sukker
1 økologisk citron, revet skal og saften heraf (samt saften fra citronerne til dejen)
Fremgangsmåde
Pisk smør, sukker, citronskal, vanillekorn og timian til den er lækker luftig. Kom æg i, et af gangen. Kom cremefraichen i. Bland mel, bagepulver og salt sammen og vend det i smør/æggeblandingen. Kom dejen i en smurt og melet form (brødform eller springform 20 cm). Bages i forvarmet ovn ved 170 grader i ca.40 minutter. I mens kagen bager laves siruppen. Kom citronsaft, revet citronskal og sukker i en lille gryde og kog den sammen. Når kagen er færdig, prikkes overfladen med en kødnål eller lign. og siruppen hældes over den varme kage.
Jeg fordoblede opskriften og bagte to kager, som jeg delte i 3 bunde hver, så jeg ialt havde 6 bunde. Bundene lage jeg sammen med min hjemmelavet lemoncurd og smurte kagen op med svejsisk marengesmørcreme.
Svejsisk marengesmørcreme
Ingredienser
4 pastruseret æggehvider
250 gram sukker
250 gram smør
Lidt vanille ekstrakt
Fremgangsmåde
Æggehvider og sukker piskes sammen i en gryde over lavt blus til sukkeret er opløst. Kom nu den lune masse i en røremaskine og pisk den op i volumen til den er afkølet. Skær smørret i småstykker og pisk den ud i marengsmassen sammen med vanille ekstrakt. Det kan godt tage noget tid før massen samler sig.
Til sidst pyntede jeg kagen af med blomster lavet i fondant og pyntede med sølvpulver og lidt sølvflager. Dejlig frisk kage som jo også kan laves og spises uden lemoncurd og svejtsiskmarengesmørcreme.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar