mandag den 30. juni 2014

En rigtig håndværker kage


Køre lidt i cirkel, men den helt almindelige chokoladekage er bare super når modtageren er børn. Jeg kom dog lidt hakket chokolade i denne gang og doblede portion. Da børnene som skulle spise af kagen går i dagplejen, ville jeg ikke betrække kagen med fondant, så kom istedet en portion chokoladesmørcreme på siderne og glasur på toppen. Værktøj og bogstaver er dog lavet i fondant.


Jeg havde faktisk lavet en del flere bogstaver, men da de skulle på kagen tabte jeg dem på gulvet, øv øv de gik i rigtig mange stykker, men tror faktisk ikke der helt var plads på kage til dem alligevel. 


For at glasuren ikke skulle glide ned af kanten, sprøjtede jeg en lille ramme/kant øverst på kagen, det giver også en fin afslutning og da jeg stadig havde lidt smørcreme, så kom der også en forneden.


Jeg er specielt glad for skaftet på hammeren, som bare er blevet perfekt marmoreret, så det ligner et rigtigt træ. Det er bare blevet rigtig fedt og så skidt med alle de andre fejl.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar