Jeg lavede denne cheesecake på anden dagen i Kagekampen. Jeg kan godt lide den anderledes sammensætning, som er frisk og knap så tung som en cheesecake godt kan være. Dilden er faktisk ikke så mærkelig i en sød gele, så prøv den og giv det en chance.
Cheesecake med rugbrødsbund,karamelliseret æbler og dildgele
Dildgele
Ingredienser:
2 dl sukker
2 dl vand
Lille håndfuld tørret dild
1 bundt frisk dild (fint hakket)
4 blad husblas
Fremgangsmåde:
Husblasen sættes i blød i koldt vand. Vand, sukker, tørret dild og stængler fra den friske dild koges sammen til sirup den tørret dild og stænglerne sies fra. Siruppen køles lidt af og den friske dild tilsættes. Den opblødte husblas tilsættes den lune sirup. Sættes til afkøling.
Rugbrødsbund (www.vildmedmad.dk)
Ingredienser:
2 1/2 skive mørk rugbrød
1/2 spsk neutral olie
1 spsk sukker
1 tsk vanilliesukker
25 g smør
1/2 dl hvedemel
Fremgangsmåde:
Rugbrødet hakkes fint i minihakker. Rugbrød, olie, sukker, vanilliesukker ristes sammen på pande. Køles af. Smør og hvedemel smuldres sammen og rugbrødsdrysset tilsættes. massen samles og fordeles og presses i smurt springform ca. 20 cm i diam. Bages sprød ved 200 grader i 5 min. Køles af.
Karamelliseret æbler ( egen opskrift)
Ingredienser:
3 syrlige faste æbler
4 spsk rørsukker
25 gram smør
Fremgangsmåde:
Skræl æbler og skær i tern. Steges møre i smør og sukker. Køles af.
Cheesecake fyld (inspiration fra www.arla.dk)
Ingredienser
200 g flødeost
2 past æggeblommer
50 g flormelis
1 Vanilliestang
2 dl skyr
2 past æggehvide
1 tsk fint revet cironskal
1 spsk citronsaft
6 blade husblas
Fremgangsmåde
Husblasen lægge i blød i koldt vand. Æggeblommer, flødeost, flormelis, vaniliekorn, revet citronskal piskes sammen til en tyk masse. Den opblødte husblas smeltes med citronsaft og tilsættes æggeblommemassen. Skyr vendes i. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtig i æggeblommemassen.
Samling af kagen
Æblerne fordeles på rugbrødsbunden. Cheesecake fyldet fordeles over og sættes på køl. Når gelen begynder at stivne fordeles den forsigtigt over cheesecaken og sættes på køl. Springformen fjernes og kagen anrettes på plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar