Jeg elsker når der går farmor hygge i køkkenet. Jeg holder af at bage, sylte, lave saft og mad. Jeg er ikke fanatisk, omkring at alt maden skal være fra bunden af eller af specielle mærker, men elsker at kræse om den ved særlige lejligheder. Bager gerne brød og kager. Det kan være alt fra alm. bradepandekager til større fondant pyntet kager til livets højtider. Jeg elsker også også at være kreativ og prøver gerne nye input og ideer af.
tirsdag den 18. februar 2014
Fedtfattig gulerod/ æble muffins
Havde lyst til at eksperimenter med en fedtfattig kage så fremtryllede denne muffin. De revet gulerødder og æbler giver både fugt men også sødme. Krydringen kan varieres alt efter hvad man kan lide. Jeg syntes af både kanel og ingefær passer super godt til både gulerod men også til æble men man kan jo nøjes med at anvende kanel hvis man ikke er til ingefær. Jeg bagte mine muffins i papirsforme og det var ikke et super valg, da der ikke er noget fedtstof i kagen så sætter den sig rigtig godt fast i papiret og det er lidt øv - så anvend evt silikoneforme og måske smør dem inden dejen kommer i.
Fedtfattig gulerod/ æble muffins (ca 35 stk)
Ingredienser
170 gram rørsukker
3 æg
1 dl skyr
250 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk vanillesukker
1 1\2 tsk kanel
1/2 tsk stødt ingefær
400 gram revet gulerod og æble ( mest gulerod)
1-2 håndfulde grofthakket nødder efter eget valg
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 165 grader, varmluft.
Pisk sukker og æg godt sammen. Vend skyr heri. Bland de tørre ting sammen i en skål og rør dem sammen med æggemassen. Rør tilsidst de revet gulerødder og æbler i. Dejen hældes i smurte muffinsforme og bages ca. 15 minutter.
Etiketter:
Fedtfattig kage,
muffins
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar