lørdag den 15. februar 2014

Citronmarmelade



Skulle på visit ved en af genboerne, til lidt ølsmagning, så lavede et glas citronmarmelade til værtindegave. Jeg kan rigtig godt lide den lidt bitre smag, der er ved denne marmelade og så er den bare super nem, så alle kan være med. Jeg putter vanille og hele smuttede mandler i min, men det er jo en smagssag, så gør som du bedst kan li - måske lidt revet ingefær.

Citronmarmelade (2 små glas)

Ingredienser
2-3 økologiske citroner
Sukker
Vanillestang
Hele smuttede mandler

Fremgangsmåde
Kog citronerne i vand til de er møre, mine kogte i ca. 30 minutter. Tag citronerne op på i tallerken og åben citronerne, fjern kernerne. Put citronerne i en skål og blend med en stavblender - tilsæt nu lige så meget sukker som der er citron samt vanillekorn fra vanillestangen og blend det godt sammen. Smag til om den skal ha mere sukker og tilsæt evt lidt af kogevandet for at få den rette konsistens. Når du er tilfreds med smag og konsistens tilsættes mandlerne. Marmeladen puttes nu i skoldet glas. Opbevares på køl.




Resten af citronmarmeladen nød vi herhjemme i pandekager ummm - så er det rigtig vinterferie.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar