lørdag den 20. september 2014

Lyserøde efterårslækkerier


Det har da bare været et dejligt efterårsvejr idag, så ungerne, mig og min mor var på tur i Løveparken. Sådan en tur ud i det blå, kræver jo lidt lækkert at tage med. Af en rest mørdej, blev der kreeret et par hindbærsnitter. Min helt almindelig bolle gærdej (opskrift ligger under boller - http://farmorhygge.blogspot.dk/search/label/Boller), blev tilsæt et par håndfulde havregryn og lidt rugflager, for at give lidt fylde. Jeg lavede dobbelt portion og den ene halvdel blev til kanelsnegle med marcipan remoncefyld og æbletern, den anden blev til boller med den samme remoncefyld og et æblestykke. Der var selvfølgelig ikke rigtig nogen smagsforskel, på de to forskellige bagværk, men blot to forskellige design.


Æblerne giver en syrlighed til fyldet og noget fugt som klæder kanelsneglene rigtig godt. Ikke mindst så giver æblerne lidt farve til det hele. Hjemme ved os elsker ungerne glasur, så derfor er der både glasur på kanelsnegle og æblebollerne, men det er overhovedet ikke nødvendigt og jeg ville faktisk foretrække lidt hakket hasselnødder eller mandler istedet, men hvad gør man ikke for de kære børn :)



Bollerne fik lov at hæve lidt inden jeg lavede et hul i dem, fyldet blev lagt over hullet og så et lille æblestykke i tilsidst. Jeg ville gerne ha taget et fint billede af de færdige æbleboller, men de blev hurtigt spist, men kan lige anes øverst på brættet.


Jeg havde lagt at holde det hele i lyserøde nuancer, for hjemme ved os er jeg den eneste af hunkøn og det skal da lige markeres engang imellem :) Hindbærende er ude fra vores have, se de ikke bare lækre ud ? Det er første år der har været bær.


Saftevandet i flasken, er i øvrigt hjemmelavet ribssaft, færdigblandet hjemmefra, klar til at nyde efter leg på legepladsen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar