tirsdag den 6. maj 2014

Chokolade sulten ?? 1,2,3 og spis

Lidt lækker sulten efter chokoladekage ?? Og skal det gå stærkt ?? Så fortvivl ikke, for det kan gøres rigtig nemt og hurtigt. Løsningen er chokoladekagedej i en skål/krus og så 1,5 - 2 minutter i microovnen ved højeste niveau og så er den klar til at tilfredsstille det behov.



Chokoladekage (1 person)

Ingredienser

4 spsk sukker
3 spsk hvedemel
2 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
1 nip salt
2 spsk hakket mørk chokolade - jeg brugte chokoladeknapper, da det jo skal være nemt og hurtigt :)
2 spsk smeltet smør - jeg brugte flydende margarine, da det jo skal være nemt og hurtigt :)
2 spsk mælk

Fremgangsmåde
Bland det tørre sammen i skålen eller i et krus. Rør herefter det våde i og rør til det er ensartet. Kom skål eller krus i microovnen og bag ved højeste niveau i 1,5-2 minutter. Kage skal lige hvile i 1-2 minutter nu og så bare spises.



Kagen smager rigtig meget af chokolade og halvdelen af dejen ville ha været rigtigt for mig. Det ville klæde den rigtig godt med en god klat vanilleis eller flødeskum - havde ikke noget så her blev det kun til et drys flormelis og frysetørret hindbær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar