søndag den 11. maj 2014

Mors dag - nu med smørrebrødslagkage



I anledningen af mors dag var mine søstre og jeg over ved min mor som en suprice. Jeg havde derfor lavet smørrebrødslagkage, som vi skulle ha til frokost. Jeg syntes selv det er et festligt indslag og meget anvendeligt til fødselsdage og lignende. Dette er dog min første af slagsen og blev vildt god, så det bliver ikke den sidste. Hvad man putter i af fyld er jo op til en selv, jeg kom skiftevis hjemmelavet æggesalat og hjemmelavet tunsalat i. Smurte siderne og toppen med mayonnaise rørt med cremefraice. Hakket dild på siderne og rejer på toppen. Pyntet af med roser af røget laks, citron- og agurkskiver. Kan du lide noget helt andet så kommer du bare det i istedetfor.

Smørrebrøds bunde

Ingredienser
50 gram gær
6 dl mælk
3 spsk smør, olie eller flydende margarine
1 spsk salt
2 tsk sukker
900 gram hvedemel

Lun mælk og fedtstof til det er lillefinger varm, smuldre gær heri. Tilsæt salt, sukker og hvedemel. Ælt dejen ( jeg brugte min røremaskine) til den er lækker og smidig. Lad dejen hæve tildækket i 40 minutter. Slå dejen ned igen og form den til et fladt brød - kom den i en smurt springform (26 diameter) prik dejen med en gaffel. Lad den efterhæver i 40 minutter under viskestykke. Kom brødet i en forvarmet ovn (250 grader) og bag den i 10 minutter - sluk nu ovnen og bag videre på eftervarme i 20 minutter. Tag brødet ud og køl af. Når den er afkølet kan den flækkes i bunde og lægges sammen med fyld. Jeg lage den sammen i min kagering.







Rigtig god fornøjelse med bagning - kan helt klart anbefaledes. Hvad jeg ellers fik bagt til mors dag kommer imorgen :)

onsdag den 7. maj 2014

Müslibar.. Lidt et eksperiment

Så skulle jeg forsøge mig med at lave müslibar, som jeg selv og ungerne kan ha med på arbejde og i skole. Det er jo ikke det store projekt men jeg endte alligevel med at kombinere forskellige opskrifter og tror faktisk at det gjorde det lidt mere kompliceret. Jeg vælger alligevel at beskrive hvordan jeg gjorde og min portion er ret stor så den kan sagens halveres.



Müslibar med honning 

Ingredienser
12 dl havregryn
3-4 dl mandler, hasselnødder og pistacienødder.
3 dl græskarkerner, sesamfrø, hørfrø og solsikkerkerner
3 dl tørret frugt ( abrikoser, dadler og jumborosiner)
3,5 dl flydende honning
1 dl mørk sirup
1 dl smeltet smør




Fremgangsmåde
Hak nødderne groft og rist af på pande sammen med kernerne. Vend herefter nødder og kerner sammen med havregrynene. Hak frugt og kom det med i. Bland det tørre sammen med honning, sirup og smeltet smør. Kom blandingen i en bradepande, beklædt med bagepapir, fordel det i et ensartet lag og pres det sammen. Kom bradepanden i forvarmet ovn, 150 grader, alm. ovn, i ca 30 minutter. Køl myslipladen af og vend den ud på skærebræt. Skær myslibar ud i ønsket størrelser. Opbevar dem lufttæt og tørt. Holdbar i ca 1 uge.



tirsdag den 6. maj 2014

Chokolade sulten ?? 1,2,3 og spis

Lidt lækker sulten efter chokoladekage ?? Og skal det gå stærkt ?? Så fortvivl ikke, for det kan gøres rigtig nemt og hurtigt. Løsningen er chokoladekagedej i en skål/krus og så 1,5 - 2 minutter i microovnen ved højeste niveau og så er den klar til at tilfredsstille det behov.



Chokoladekage (1 person)

Ingredienser

4 spsk sukker
3 spsk hvedemel
2 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
1 nip salt
2 spsk hakket mørk chokolade - jeg brugte chokoladeknapper, da det jo skal være nemt og hurtigt :)
2 spsk smeltet smør - jeg brugte flydende margarine, da det jo skal være nemt og hurtigt :)
2 spsk mælk

Fremgangsmåde
Bland det tørre sammen i skålen eller i et krus. Rør herefter det våde i og rør til det er ensartet. Kom skål eller krus i microovnen og bag ved højeste niveau i 1,5-2 minutter. Kage skal lige hvile i 1-2 minutter nu og så bare spises.



Kagen smager rigtig meget af chokolade og halvdelen af dejen ville ha været rigtigt for mig. Det ville klæde den rigtig godt med en god klat vanilleis eller flødeskum - havde ikke noget så her blev det kun til et drys flormelis og frysetørret hindbær.

lørdag den 3. maj 2014

Interview... samt kage med hindbær og hvid chokolade

I forbindelse med min deltagelse i Kagekampen, blev jeg spurt om jeg havde lyst til at komme i vores lokale foreningsblad. Bladet udkommer hver 3 måned, så nu var muligheden der. Efter min nattevagt, sov jeg et par timer, stod herefter op og bagte en kage. Jeg syntes jo ikke man kan blive interviewet, om kagebagning, uden at spise lidt lækker kage imens. Tiden var lidt knap, så valget faldt på en nem dej som jeg tilsætte hindbær og hvid chokolade. Jeg var faktisk ret tilfreds med resultatet af kagen, som havde en syrlig og frisk smag fra hindbær, kombineret med den søde og fede smag fra den hvide chokolade.



Kage med hindbær og hvid chokolade 

Ingredienser
300 gram hindbær (jeg brugte frosne)
1/2 dl sukker (til at drysse over hindbærende)
3 æg
3 dl sukker
Korn fra 1 vanillestang eller 2 tsk vanillesukker
75 gram smeltet smør
4 dl hvedemel
100 gram hvid chokolade, groft hakket
Evt lidt hakket mandler på toppen

Fremgangsmåde
Tø hindbærende op og drys sukker henover (jeg kom dem i ovnen mens den varmede op) Tænd ovnen på 175 grader, alm ovn. Pisk æg, sukker og vanille sammen til en tyk masse. Vend den smeltet smør i æggemassen og herefter mel. Fordel dejen over hindbærende. Fordel den groft hakket hvide chokolade på toppen og tryk det lidt ned i dejen. Slut evt af med hakket mander øverst. Bages 35 minutter.


Vi nød kagen med flødeskum til og en god kop kaffe. Nu glæder jeg mig bare til at se, hvordan artiklen bliver, og ikke mindst at få spredt lidt reklame for bloggen.

tirsdag den 29. april 2014

Lidt af hvert...

Jeg har bestilt og modtaget lidt forskelligt til at lave fondantkager af. Jeg laver oftes kager med fondant til særlige lejligheder, da de er enormt tidskrævene - men elsker effekten og den glæde de spreder til modtageren. Så hvad betyder det at jeg altid ender i enormt stress og pyntning til langt ud på natten, når folk bliver super glade for resultatet og smagen.


Resultatet af kagerne kommer løbene - ikke mindst fordi jeg simpelhed helt glemte at tage billeder af det færdige resultat, så venter på dem der blev taget til konfirmationen. I mens så er jeg nød til at vise jer lidt billeder ude fra haven som forhåbenligt bliver til lidt kage ingredienser i løbet af sommeren.


Jeg har nogle jordbærplanter, som giver tidlige jordbær. Det ser ud til at der kommer en del blomster og så må jeg jo bare krydse finger for, at der bliver det helt rigtig vejr, til store og søde jordbær.



Pæretræerne blomster også lige nu med de yndigste hvide blomster og mund ikke der kommer pære nok til en pæretærte eller to. De er dog kun begyndt at bære frugt de sidste par år, så ved aldrig, hvor meget jeg kan forvente af frugt.


Æbletræets blomster er ikke sprunget helt ud i nu, men er godt på vej. Jeg husker ikke sorten men det giver de mest fantastiske høj røde spiseæbler med det lækreste hvide, saftige frugtkød - dem glæder jeg mig rigtig meget til.


Krydderurter skal der til i både madlavning men helt sikkert også i bagværk, så kast jer endelig ud i det og prøv nye smagsvarianter.



De sidste to billeder er kun med fordi de er hyggelige og ikke alt skal handle om kage og andet spiseligt :) Det er ren stemning og et billede på forår.

mandag den 21. april 2014

Påske



Jeg har ikke fået lavet nogen påskekage i år, men så er det jo heldigt at jeg tidligere har lavet en påskekage. Det var ikke bare en påskekage, men en dåbskage med påsketema. Det var en rigtig sjov udfordring og lidt utraditionel, men syntes selv at den blev rigtig fin og meget påskeagtig. Selve kagen bestod af brownies bunde, lagt sammen med hindbærcreme - såvidt jeg husker ;)



Æggene i reden er købte påskeæg med trøffelfyld. Fjerne var det eneste på kagen der ikke kunne spises men jeg syntes bare de passede så fint og de kom ikke direkte i kontakt med kagen, da de lå i fondant æggeskallen. 


Æggene rundt i siden er lavet af ren fondant og præget/formet med en chokoladeform, som jeg havde købt i Netto. Æggene havde til sidst fået lidt perlemor penslet på, så de skinnende lidt.


Påskeliljer må da være en selvfølge på en påske/dåbskage og de gav lige lidt ekstra påske syntes jeg. Påskeliljerne var faktisk ikke svære at lave og krævede ikke en masse udstyr så her kan de fleste godt være med.


torsdag den 17. april 2014

Danske jordbær, kom nu !!


Jeg glæder mig helt vidt til at der kommer danske jordbær og gerne min egne ude i bedet, men det vare lidt i nu. Så har været nødsaget til at købe nogle fra udlandet, men i mangel på bedre, smagte de okay. De skulle bruges til dessert, den anden dag, som bestod af brownies med mandler og creme lavet med mascapone. Ved godt jeg gentager mine opskrifter, men nogle gange er det da bare dejligt at lave noget som er nemt og som man kan lave i søvne. Hvad med dig ? Har du en kage eller dessert du kan lave i søvne ?