søndag den 13. juli 2014

Farmordessert = kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj


Noget af det jeg husker, at jeg ofte fik ved min farmor var kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj, stående i skåle med sukker. Så da jeg var ude og handle i dag og faldt over en pakke med kræmmerhuse, som min søde veninde Karen Volf havde bagt ;) så kom de i vognen og med hjem til aftens dessert.


Nogle gange må det gerne være nemt og det her er rigtig nemt. Kom et tykt lag sukker i en skål eller fad og stil kræmmerhusende heri. Sukkeret bruges kun til støtte og når kræmmerhusende er spist kan sukkeret gemmes til en kage eller andet. Pisk piskefløde sammen med vanillekorn (eller vanillesukker) og flormelis. Kom flødeskummet i en sprøjtepose og sprøjt i hvert kræmmerhus. Kom tilsidst lidt syltetøj oven på flødeskummet, jeg brugt lækkert hjemmelavet jordbærsyltetøj. 
Klar parat spis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar