fredag den 6. februar 2015

Frugttræ


Så blev det mindste mandens tur til at fylde år idag. Det skulle jo fejres nede i børnehaven, i formiddag. Børnehaven står for at bage lækre fødselsdagsboller med glasur til ungerne og så kan man som forældre tage frugt med, og derfor var vi tidligt oppe imorges og lave et frugttræ, som vi kunne tage med derned. 


Frugten kan varieres efter smag men det er super at ha nogle stykker som er lidt store, for at give træet fylde og så noget mindre frugt at fylde hullerne ud med. Jeg har prøvet at tage lidt billeder af processen, undervejs.


Til at starte med kræver det en skellet og jeg har brugt en stor gulerod og udhulet et æble, hvor guleroden kommer ned i. Det kunne også ha været en stor kartoffel/ bagekartoflel istedet for et æble, bare den står rimeligt stabilt.


Så bygges der ellers op med tandstikker, så det bliver symetrisk, og så sættes frugten på tændstikkerne.

Husk at være sikker på at hvert slags frugt du har, er fordel lige over det hele, så der feks ikke kun kommer jordbær på den ene side eller kun i bunden.


Først de store frugtstykker og bagefter fyldes hullerne op med mindre frugtstykker.



Tilsidst kom vi udskåret appelsinstykker på bunden og pyntede med flag.



Behøver jeg at sige at ungerne var vilde med den i børnehaven og jeg tror også de glæder sig til det bliver jordbærsæson igen herhjemme, for der var rift om jordbærrene.


Resten af dagen skal der hygges og bages til weekendens fødselsdagsgæster.

mandag den 2. februar 2015

Fødselsdag - igen idag


Så blev det min egen fødselsdag, en dejlig rolig dag. Jeg havde jo lavet både mini lagkagen for at fejre Farmorhygges 1 års fødselsdag, samt en stor lagkage til idag, så den blev blot pyntet med flødeskum, blåbær og lidt guld på toppen. Så blot lidt billeder, da opskriften er den samme som igår. Først i weekenden bliver det holdt for familien for både mig og min mindste.




søndag den 1. februar 2015

Farmorhygge fylder 1 år i dag


Tænk sig det er idag 1 år siden at det første indlæg kom her på bloggen, det er jo vildt. I det år er det blevet til 131 indlæg. Med 2533 sidevisninger er smørebrødslagkagen det indlæg, som har fået flest sidevisninger. Ialt har farmorhygge fået  knap 25.000 sidevisninger i løbet af året. Tusinde tak til alle jer som kikke forbi og henter inspiration, uden jer ville det være lidt kedeligt at skrive på bloggen. Glæder mig til det næste år, som jeg godt kan løfte sløret for måske bliver på en ny side men under samme navn - jeg har nemlig fået domænenavnet Farmorhygge.dk (i julegave) Men først skal der flyttes indlæg til siden og gøre den klar til "åbning".

                                      

Jeg har selvfølgelig lavet en lille fødselsdags lagkage i anledningen af fødselsdagen. Heldigvis falder den sammen med min egen fødselsdag, som er imorgen. Mens jeg lavede den store lagkage til imorgen, blev der lille lavet en lille til idag. Billedet herunder er fra den store lagkage.



Det blev til en helt almindelig gammeldaws lagkage, dog med en lille twist. Kan bringer opskriften, som passer til den store og så er det jo helt op til dig om du vil ha en stor lagkage eller flere små.

Lagkage med citroncreme og frisk frugt

Frisk frugt efter smag, lyst og sæson, jeg har valgt meget modne pære og friske blåbær, da det passer super godt til den frisk citroncreme.

Lagkagebunde

Ingredienser
250 gram blødt smør
250 gram sukker
4 æg
125 gram hvedemel
125 gram kartoffelmel
½ tsk bagepulver
vanillekorn fra 1 stang vanille

Fremgangsmåde
Det bløde smør, sukker og vanillekorn røres sammen. Æggene tilsættes, et af gangen mens der piskes godt imellem hvert æg. Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes i og røres til blandingen er ensartet. Dej en kommes i en springform men smurt bund ( eller bagepapir i bunden). Kom kagen i en kold ovn og tænd den på 165 grader, hvor den bages i ca. 45 minutter. Løsne kagen langs siden af formen og ringen af. Når kagen er kold kan den flækkes i lag.



Citroncreme

Ingredienser
4 dl mælk
2 æg (evt pasteuriseret æg)
3 spsk hvedemel
75 gram sukker
1 vanillestang
1 økologisk citron

Fremgangsmåde
Flæk vanillestangen og skrab vanillekornene ud, kom både vanillestang og vanillekorn i gryden, sammen med resten af ingredienserne (undtagen citronen og piskefløde) og rør grundigt. hvis du som mig har tendens til at få melet til at klumpe, så giv blandingen en tur med en stavblender (men husk at tage den tomme vanillestang op af gryden inden). Riv citronen og kom skallen op til de andre ingredienser. Skær citronen over og press citronen - gem citronsaften. Varm gryden ved middelvarme, under konstant omrøring. Efterhånden tykner cremen og når den er tyk og cremet tages den af varmen og hældes en en skål med det sammen. Tilsæt nu citronsaften og rør den sammen med cremen. Cremen kommes på køl. Pisk fløden til flødeskum og bland den sammen med cremen (husk at fjerne den tomme vanillestang).



Sammenlægning af kagen
Fordel cremen imellem lagkagebundende og fordel frugten henover. Lagkager har rigtig godt af at trække 1 dags tid på køl inden de spises. Er der ikke creme nok til toppen kan den jo pyntes med flødeskum, glasur eller smeltet hvid chokolade.