Sidste indlæg i julebagekalenderen blev en tærte med friske tranebær, æble og pekannødder, inspireret af de amerikanske opskrifter. Den er god sammen med lidt cremefraiche eller flødeskum.
Tærte med friske tranebær, æble og pekannødder
Ingredienser
Fyld
250 gram friske tranebær, grofthakket
2 store æbler i mellemstore tern
100 gram grofthakket pekannødder
100 gram sukker
Dej
200 gram sukker
150 gram hvedemel
175 smeltet smør
2 æg
1 knivspids salt
Vanillekorn fra en stang vanille
Fremgangsmåde
Bland fyldet sammen og kom det i en smurt springform 26 cm.
Bland ingredienserne sammen til dejen og rør til den er ensartet. Hæld dejen henover fyldet.
Bages ved 180 grader i ca. 45-55 minutter til den er lysebrun. Kan spises lun eller kold. Her drysset med flormelis og guldstøv. Glemte at tage et billede af hvordan den så ud indeni, inden den var spist.
Jeg elsker når der går farmor hygge i køkkenet. Jeg holder af at bage, sylte, lave saft og mad. Jeg er ikke fanatisk, omkring at alt maden skal være fra bunden af eller af specielle mærker, men elsker at kræse om den ved særlige lejligheder. Bager gerne brød og kager. Det kan være alt fra alm. bradepandekager til større fondant pyntet kager til livets højtider. Jeg elsker også også at være kreativ og prøver gerne nye input og ideer af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar