mandag den 17. februar 2014

Vandbakkelser med frugtcreme

Vi skulle ha lidt lækkert, men havde ikke rigtig lyst til at skulle igang med det helt store så valget faldt på vandbakkelser med frugtcreme. Vandbakkelse kan være en lidt svær ting at få til at lykkes, de har det med at falde sammen, efter de er taget ud af ovnen. Det er selvfølgelig vigtigt at man ikke åbner ovndøren får bagetiden er gået og så skal de ikke ha for lidt. Denne gang faldt nogle af vandbakkelserne sammen men ikke alle. Tror desværre jeg havde stillet dem lidt for tæt på bagepladen, heldigvis smager de også godt selvom dem er lidt flade i det. Fyldet i vandbakkelser kan varieres i det uendelige men jeg havde lidt jordbærmarmelade med hyldeblomst stående i mit spisekammer så det vendte jeg i min flødeskum - dejligt hurtigt, dejlig enkelt. Så lige en drys flormelis over til pynt og 1,2,3 ... Og de var spist.




Vandbakkelser 

Ingredienser
3 dl vand
150 gram smør
2 tsk sukker
150 gram mel
4 æg

Fremgangsmåde
Tænd ovnen 200 grader, varmluft.
Vand, smør og sukker koges op i en gryde. Når smøren er smertet tilsættes melet og der piskes til massen er glat, ensartet og slipper gryden. Dejen skal nu køle lidt af inden æggene tilsættes et af gangen. Rør godt imellem hvert æg. Sprøjt dejen i toppe på bagepladen eller sæt dem ved hjælp af 2 skeer. Vandbakkelserne skal nu bage 20-30 minutter alt efter str. Husk ikke at åbne ovn døren før bagetiden er slut, så falder de helt sikkert sammen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar